3. oktober 2013

Opskrift: Kokostoppe


Disse kokostoppe minder mig om min barndoms tid hvor vi i nogle år boede i Grønland. I weekender hvor vi rigtig skulle morgenhygge tog vi ned og købte morgenbrød og en kage- jeg valgte altid kokostoppe og min bror altid napolionshatte. Kommer i kokos-sirup i masse (jvf. tip) så kommer man meget tæt på den smag der er hos bageren.

Til 10-15 stk. 

Ingredienser:
200 g kokosmel
150 g rørsukker
200 g marcipan
50 g. smør
150 g kondenseret mælk
2 past. æg
Korn fra 1 vanillestang eller skal fra 1 økologisk lime
100 g. mørk chokolade

Tip: Hvis i har kokos-sirup (ex. mærket Monin) kan det med fordel blandes i massen, kom ex. 4-5 spsk monin i massen og tilføj 50 g. kokosmel ekstra. 

Fremgangsmåde: 
Smelt smøret. Kom alle ingredienserne i en skål og ælt dejen godt til en ensartet masse. Tag en ske og lav små kugler af massen og kom dem på en beklædt bageplade. 
Bages i ovnen ved 180 grader (varmluft) i va. 10-15 min til de er let gyldne i overfladen. Lad kokostoppene afkøle. 
Smelt den mørke chokolade over vandbad. Dyb bunden af de afkølede kokostoppe i chokoladen. Kom dem tilbage på bagepapiret til chokoladen er størknet

Velbekomme 



2 kommentarer: