30. november 2014

Adventskrans


Kære Alle
Allerførst et rigtig stort ønske om en glædelig jul til alle og ikke mindst selvfølgelig en god første søndag i advent. Jeg håber alle har fået tid til at pynte op og glædes sammen med venner og familie. 

I år vil jeg også sige et stort tak til en ny veninde, Anne, som har lært mig at binde adventskrans. Det et virkelig inspirerende og lærerigt at se en som går op i sit håndværk og samtidig god til at lære fra sig. 


Noget af det bedste ved adventskransen pynt er at det er materialer som vi selv eller Anne og hendes familie har været ude i naturen og finde sammen med børnene. Noget dog købt i Bilka:)

Rigtig glædelig 1. søndag i advent! 

Advent "adventus domini/ herrens komme"I gamle dage var advent en faste- og bodtid hvor man skulle forberede sig åndeligt til at fejre begivenhed for Jesu fødsel. Advent fejres søndage fra og med 4. søndag før jul til d. 24 december. 

Adventskransen har sin oprindelse i Tyskland og traditionen har været i Danmark siden tiden omkring første verdenskrig. Med så mange andre traditioner importeret fra Tyskland, begyndte denne i det synderjydske og bredte sig langsomt til resten af Danmark hvor den blev rigtig populær i 1930/40'erne. 

Oprindeligt var kransen pyntet med violette bånd, da violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke. Violet symbolisere ånd/ helligånden, alvor, passion, anger og bedring. 

I Danmark er der sidenhen kommet tradition for at advents kransen hænges op i røde bånd. Første gang man anvendte rød til kransen, var efter 2. verdenskrig hvor man gav den hvide og røde for at symbolisere de nationale farver. 

Kransen har derudover 4 lys som tændes et efter et hver søndag i advent. 



2. november 2014

Opskrift: Koldhævede boller


Jeg er blevet helt vild med at bage koldhævede boller. Det er nemt og hurtigt og så er det skønt at vågne op til duften af friskbagte boller. 

Ingredienser: 
15 g gær
5 dl koldt vand
1 dl god olivenolie
1 tsk havsalt
600 g hvedemel (gerne med højt protein indhold).

Fremgangsmåde: 
Bland gær og koldt vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rundt til dejen er ensartet. Konsistensen skal være let klistret og overfladen blank. 
Kom husholdningsfilm over skålen og kom den i køleskabet natten over. 
Dejen placeres på bageplade vha. 2 skeer.
Kom et fad med vand i bunden af ovnen og varm den op til 225 grader. 
Boller skal bages i ca 25 min. 

Velbekomme!

1. november 2014

Opskrift: Vanille cupcakes



Disse cupcakes bagte vi efter et besøg i Dinos Legeland i efterårsferien. Dinos legeland kan anbefales! Der er store dinosaurusser over hele legelandet, mad og drikke til fornuftige priser og underholdning til hele dagen. Uden tvivl det bedste legeland på Sjælland som vi har prøvet. Besøg Dinos legelands hjemmeside her. De er placeret i Ishøj og i Fredericia.

Ingredienser: 
1½ tsk bagepulver
180 g hvedemel
200 g flormelis
80 g. usaltet smør, stuetemperatur
2 dl sødmælk
2 små øko. æg
2 stænger vanille, korn fra

Hvis du vil lave dino cupcakes så tilsæt 1 knsp. Holly Green farve (eller anden grøn pasta farve) til din mælkeblanding. 

Fremgangsmåde: 
Bland de tørre ingredienser med smøret til det er ensartet. I en anden skål blandes mælk, æg og vanille. Kom vanille blandingen op i melblandingen lidt efter lidt. Bages i forvarmet ovn ved 170 grader i 20-25 min. 


Cream cheese frosting: 
Ingredienser:300 g flormelis
50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g flødeost 

(Flødeosten skal ikke være et light produkt - hvis du anvender light produkt skal du beregne 100-200 g flormelis mere for at få rigtig konsistens.... og så er ideen med light produkt vist væk..:)

Fremgangsmåde: 
Pisk flormelis og det usaltede smør sammen og tilsæt derefter flødeosten, pisk i ca. 5-7 min til blandingen er luftig.

Opskrifter: Toppings til cupcakes

Her vil komme til at stå alle de toppings som jeg anvender - nogen gange er det nemmere med en lille samling end at skulle gå igennem mange opskrifter for at finde den rigtige. 

Rigtig god bagelyst!


Cream Cheese Frosting: 
Ingredienser:
300 g flormelis
50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g flødeost 

(Flødeosten skal ikke være et light produkt - hvis du anvender light produkt skal du beregne 100-200 g flormelis mere for at få rigtig konsistens.... og så er ideen med light produkt vist væk..:)

Fremgangsmåde: 
Pisk flormelis og det usaltede smør sammen og tilsæt derefter flødeosten, pisk i ca. 5-7 min til blandingen er luftig.


Chokolade frosting: 
300 g flormelis
100 g usaltet smør, stuetemperatur
40 g kakaopulver
2 spsk sødmælk
1 spsk stærk kaffe, afkølet. 

Fremgangsmåde
Pisk flormelis, kakaopulver og smør sammen og tilsæt mælk og kaffe (kaffen giver kun et strejf af mokka i den færdige frosting. Kan man ikke lide kaffe kan dette erstattes af mælk istedet).  Pisk til blandingen er luftig.


Rosenvands frosting: 
Ingredienser
450 g flormelis
150 g usaltet smør
½-1 spsk rosenvand
½ dl sødmælk

Pisk flormelis og smør sammen og tilsæt derefter mælk og rosenvand (ved lav hastighed) og fortsæt med at piske ved høj hastighed i ca. 5 min til blandingen er luftig. 


Lime/ citrus topping
Fremgangsmåde
350 g flormelis
125 g usaltet smør, stuetemperatur
2 spsk limesaft eller citron saft
½ tsk skal fra lime eller skal fra citron

Fremgangsmåde:
Pisk flormelis og smør og tilsæt herefter limesaft og skal. pisk i 5 min til blandingen er luftig.


Opskrift: Rosen cupcakes med Rose Frosting



Vi var inviteret til ridderfest i børnehaven, og vi skulle have nogle cupcakes med. Rosevand cupcakes syntes jeg passede godt som "prinsesse cupcakes".

Denne cupcake har en smag af rosenvand (kan købes i de fleste grønthandlere). Man skal dog være opmærksom på at selvom cupcakes dejen ikke dufter meget af rosenvand så blive smagen markant efter bagning. Rosenvand i for høj dosering bliver lettere syntetisk i smagen.


Ingredienser: 
125 g hvedemel
170 g flormelis
1 tsk bagepulver
80 g usaltet smør
1½ dl sødmælk
1 spsk rosenvand
1 æg
1 knsp salt

Fremgangsmåde: 
Bland alle de tørre ingredienser med smøret til det er ensartet. Bland i en anden skål mælk, rosenvand, æg sammen og bland herefter ægge-blandingen i skålen med de tørre ingredienser lidt efter lidt. 

Kom i papir forme og bag ved 170 grader i ca 20-25 min. 


Opskrift rosen topping: 
500 g flormelis 
50 g usaltet smør, stuetempereret
½-1 spsk rosenvand
½ dl sødmælk.


Alle ingredienserne blandes sammen med elpisker og toppingen kommes ovenpå de afkølede rosen cupcakes. 



Rigtig god bagelyst:)

28. oktober 2014

Klip og klister: Ugler og 3D grankogle

Det er hyggeligt at sidde og nørkle med pigerne her i efteråret med en kop te eller kakao.
I år har vi lavet disse søde og meget nemme ugler samt grankogler. 



Uglerne:
Klip kroppen i karton. Maven og vingerne klippes i karton eller silkepapir. Øjnene klippes i karton - lav evt. lidt sjov med den yderste cirkel og klip den bølget. Derefter er det blot at lime og samle.
Uglerne kan også med fordel laves i fondant eller marcipan;)



3D grankogler: 
Denne metode er meget anvendelig både til at lave grankogler, men også senere på året til at lave søde dekorative "jule-kugler" til ophæng. 

Klip som anvist (6 stk.) og fold stykkerne på midten som vist på venstre side af billedet. Derefter kommes der lim på ombuk og stykkerne sættes sammen ombuk-mod-ombuk. 




Rigtig god fornøjelse! 


27. oktober 2014

Edderkoppe cupcakes


Gammel kending i knapt så nye klæder:) ...Men vi kan ikke komme udenom at de søde edderkopper er nemme og passer godt til et halloween arrangement hvor børnene skal hygge sig med cupcake dekoration. 

Sådan er de pyntet: Topping er chokoladecreme, lakridsben, smarties øjne, skumbanan tænder, sur-tunge klippet som et kors, hakket chokolade som "pels". 


Rigtig god fornøjelse!

Opskrift og ide til Halloween boller

Så er det desværre ved at være slut for Halloween for denne omgang! Pigerne og jeg har hygget os med blandt andet disse Halloween knogler. Lige inden vores gæster kom spurgte min ældste pige, hvorfor jeg dog ikke havde kommet hvid glasur på så det lignede ægte knogler.... :) 


Jeg har brugt nedenstående opskrift:) Skulle jeg gøre noget anderledes næste år var det at gøre rørknoglerne endnu længere end vist på billedet. Rigtig god fornøjelse!

Ingredienser:
50 g gær
5 spsk lunkent vand.
50 g smør
3 dl sødmælk
8-9 dl hvedemel
½ tsk kardemomme (kan undlades)
1 æggeblomme til pensling blandt med lidt vand.
lidt salt
1 spsk sukker.
Kanel til pynt.
 
Tænd ovnen på 210 grader.
 
Bland gær og lunkent vand. Smelt smøret i en gryde og tilsæt mælken når smøret er smeltet, tag derefter gryden væk fra kogepladen. Kom mel op i gær-blandingen og tilsæt derefter smør-blandingen. Tilsæt kardemomme, sukker og salt.
 
Lad bollerne hæve i 30 min.
 
Bag i ovnen ved 210 grader i 10 min.

Evidens til kakao-elskere:)







Der var lidt ekstra tid på arbejde til at sidde og læse nyheder på nettet, og her faldt jeg over en artikel som vil glæde de fleste med hang til en kop varm kakao til at varme sig på, på en regnvejrsdag eller en dag på ski-bakken.

Det viser sig at kakaobønner indeholder flavanol som efter sigende skulle have en positiv indvirkning på hukommelsen/ hjernefunktionen, og en forsker har udtalt at det muligvis kan have en forebyggende virkning i forhold til forebyggelse af demens... se dét er gode nyheder når man elsker kakao/ chokolade.

Kom til original artikel her eller til videnskab.dk som har valgt bringe en artikel i forbindelse med forskningsresultatet. 

... Så er der vist ingen undskyldning for ikke at bage en fransk chokolade tærte til weekenden!! 




Håber alle har en fantastisk aften:) 



21. oktober 2014

Opskrift: Langtidshævede gulerodsboller



Så blev det igen vores tur til at have boller med i børnehaven. Bollerne er laktosefri.


Ingredienser: 
30 g gær
10 dl koldt vand
1 dl olivenolie
2,5 spsk salt
200 g fint hakket gulerødder
1200 g protein (12%) hvedemel - kan købes i Lidl. 

Fremgangsmåde: 
Gæren røres i det kolde vandt. Herefter tilsættes olie, hvedemel, gulerødder samt salt. Der røres til en ensartet masse. Den færdige dej skal være klistret men med en glinsende overflade. 
Smør en skål med olie. Kom dejen over i skålen og lad den stå tildækket natten over. 
Tænd ovnen på 225 grader og kom et fad/ bradepande fyldt med vand i bunden af ovnen. Fordel dejen på bageplader vha. 2 skeer. Bollerne bages i 20 min.

Velbekomme! 

Efterårs hygge


Klik på billedet for at komme til ideer, DIY og opskrifter til efteråret/ Halloween.

Ideer til Halloween græskar for de mindste

Vi var en tur i Legoland i forbindelse med efterårsferien, hvor de havde valgt en lidt alternativ udsmykning af Halloween græskar i forhold til de traditionelle udskæringer. Metoden er super til de små som endnu ikke kan skære selv og hvor forældrene hvert år ender med selv at skære og udhule børnenes græskar. 

Rigtig godt efterår til jer alle!


12. september 2014

Frugt udskæring: ugle og skilpadde


Jeg er blevet fanget af frugt udskæring... den voksne udgave af at lege med maden:) Pigerne var inviteret til høstfest og min yngste datter ønskede sig en frugt-skilpadde og min ældste datter ønskede sig en frugt-ugle.
Jeg fandt nogle billeder via google som jeg forsøgte at gøre efter. Det var sjovt at lave og børnene hyggede sig og syntes det var mægtig sjovt at medbringe.

Se hvordan du laver en frugt-skilpadde her og en frugt-ugle her.

Rigtig god fornøjelse.


Børnene skulle være klædt ud som bondekoner og mænd til høstfesten - det var bare alle tiders dag!





DIY: Frugt-udskæring Ugle

Klik på billedet for at se det i stor størrelse.

Til denne ugle skal du bruge: 
1 ananas (krop, vinger samt gren som uglen sidder på)
1 melon (galia, net) (hoved)
1 radisse (øjne)
2 rosiner (øjne)
1 appelsin (fødder)
1 aubergine (øjenbryn og halskrave)
Grillpinde 
plastik tandstikker.

Rigtig god fornøjelse!!

DIY: Frugt-udskæring skildpadde

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse. 

Den melon jeg havde købt var simpelthen for saftig til at lave melon-kugler ud af, hvorfor at den blev fyldt med appelsin, gulerodsstykker og en masse vindruer. Jeg har brugt rosiner som øjne. 
Alt sat sammen med tandstikker (Tiger forretningen har nogle rigtig gode i farverig plastik). 

Hav en rigtig god dag:)

3. september 2014

Kage til begravelse


Et familie medlem havde mistet en kær ven og spurgte om jeg kunne lave en kage til begravelsen. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Jeg er imidlertid lige flyttet så materialer, tid og redskaber til at lave kagen var ganske begrænset. 

Kagen er: 
Lagkagebunde smurt med abrikos-cointreau
Hindbær-mousse
Lys-chokolade mousse
Chokolade-mokka smørcreme

Pynt: 
Overtræk og due: Fondant
Øvrige dekorationer: Royal Icing.


Hav nu alle en rigtig dejlig dag
God bagelyst:) 

17. juni 2014

DIY melon-pindsvin

Hvis man søger på google for forskellige melon udskæringer kommer der blandt andet også  en masse kære pindsvin op i søgeresultatet. Jeg serverede vores melon-pindsvin ved en fællesspisning i aftes - og det var bare et hit hos børnene! Den er nem, sød og sund:)










12. juni 2014

DIY: Lær at lave ærtebælgen fra Toy Story

Denne kære ærtebælg er lavet efter tøjdyret i Toy Story. Det er en nem dekoration som blot kræver fondant, farve, en pensel samt en kniv og klejne-skærer.
Tryk på billedet for at se illustrationen i stor størrelse.

Rigtig god fornøjelse!



Min ældste datter fik også lavet sig et ærtebælg, bare så hyggeligt at sidde og modellere sammen. Lillesøsters kreation forsvandt på mystisk vis mens jeg kiggede væk:)

11. juni 2014

DIY: Lær at lave en Ninja Turtle

Der var en der spurgte mig om jeg havde en ide til en drenge cupcake. Ønsker var blandt andet Ninja Turtle - denne ide passede rigtig fint med en kort tidsfrist samt at man kan lave denne med blot fondant, farve samt redskaber man har i et almindeligt køkken. 
Klik på billedet for at se det i større størrelse.

Rigtig god fornøjelse!


Link til gratis klokkeblomst kagepynt




Her er godt nyt til alle de som elsker Klokkeblomst og hendes venner. På Disneys Klokkeblomsts hjemmeside kan man få downloaded pynt til cupcakes gratis. Klik her for at komme til linket.


Det eneste du skal være opmærksom på når du skal have udprintet papirene er at du med fordel kan bruge lidt tykkere papir, for bedre stabilitet så papiret ikke ender med at krølle sig sammen om tandstik eller slikkepinden. 
Papiret kan købes hos hobbyforretninger og ofte også hos boghandlere. Husk at lave din printer indstilling om hvis du anvender tykkere papir end normalt.

10. juni 2014

Ideer til sundt børne slik


Jeg har fået lov til at blogge dette billede af min skønne søster Rikke, som har lavet dette vildt seje pirat skib til sin søns vuggestue. Alt du skal bruge er en vandmelon, vindruer, gulerødder, grillpinde, lidt garn og et flag. Genial ide!


Søde fingenstangs-skjulere

En pose fingenstænger kan gøres meget mere festlig ved hurtigt at lave et pap-rør dekoreret som eksempelvis en lagkage. Denne lavede jeg til min yngste datter Caroline da hun blev 2 år. 



Skønne små sunde mus

 
Disse søde mus er lavet af dadl-masse, helt uden sukker. Hale og øre er lavet af figenstang. Denne var til min datter Victorias 2 års fødselsdag i vuggestuen. Jeg brugte tørrede fersken som øjne og næse. Skulle jeg lave musene idag havde jeg brugt frysetørrede blåbær og jordbær/hindbær.