2. marts 2016

Påske ideer



Kære Alle

Jeg har nedenfor samlet lidt ideer til bagværk til påsken! Har i lyst til at læse lidt om påsken, gækkebrevet, påskeharen og æggene så følg linket her.
Jeg håber i alle vil få en rigtig god, sjov og festlig påske. 

Mvh Lise, Kageeventyr

Se hvordan du laver denne skønne lille påskekylling her.
Kyllingen tager ikke lang tid at lave, men bringer stor begejstring.


Følg linket til de små hanekyllinger her.





14. december 2015

Julens traditioner

Nedenfor lidt om hvordan de forskellige traditioner startede og hvad de symboliserer. 
Rigtig god jul til jer alle:)
Nøddeknækkeren, det kgl teater.

Advent "adventus domini/ herrens komme"I gamle dage var advent en faste- og bodtid hvor man skulle forberede sig åndeligt til at fejre begivenhed for Jesu fødsel. Advent fejres søndage fra og med 4. søndag før jul til d. 24 december.  Advent er en ventetid - forberedelses til julen.
Adventskransen har sin oprindelse i Tyskland og traditionen har været i Danmark siden tiden omkring første verdenskrig. Med så mange andre traditioner importeret fra Tyskland, begyndte denne i det synderjydske og bredte sig langsomt til resten af Danmark hvor den blev rigtig populær i 1930/40'erne. 
Oprindeligt var kransen pyntet med violette bånd, da violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke. I Danmark er der sidenhen kommet tradition for at advents kransen hænges op i røde bånd. Første gang man anvendte rød til kransen, var efter 2. verdenskrig hvor man gav den hvide og røde for at symbolisere de nationale farver. 
Kransen har derudover 4 lys som tændes et efter et hver søndag i advent. 
1 lys: Symboliserer Skabelsens lys; Gud sagde "Lad der blive lys"
2. lys: Symbolisere julenat, hvor Jesus (= det sande lys) kommer til verden.
3. lys: Påskemorgens lys, hvor lyset sejrer over dødens mørke. 
4. lys: Pinsedag hvor Helligåndens indtunger kommer ned over disciplene og den kristne kirke har fødselsdag. 

Julemand: Den hellige Nicolaos var i følge legenden biskop i Myra og var søn af velhavende forældre. Han brugte sin formue til gode formål, blandt andet hjalp han en fattig nabofamilie som ikke så anden udvej end at sælge deres døtre til prostitution. Nicolaos kastede hver nat en pung med penge ind til naboerne og forhindrede derved pigerne den grumme skæbne der ellers ventede på dem. Derudover fortælles at Nicolaos ved et mirakel gav livet tilbage til tre skoledrenge som var blevet dræbt. Nicolaos blev helgen for søfolk og børn.

Sankt Nicolaus navnedag er d. 6. december. D. 28/12 er de uskyldige børns fest i den katolske kirke hvor man mindes alle de børn som blev dræbt af Kong Herodes soldater i jagten på at dræbe Jesus Barnet. I 1200 tallet blev børnenes dag flyttet til sankt Nicolaos dag d. 6 december. Børnene som var med til festen fik uddelt en Nicolaos mønt til minde om begivenhederne. Senere blev Nicolaos Mønten istedet til uddeling af penge og godter til alle artige børn, men alle uartige børn kunne risikere at få ris. 

I Holland kaldes julemanden for Sinterklaas/ Sint-Nicolaas og fik en følgesvend som hedder Swarte Piet som blev sat til alt det grove som at klatre ned i skorstene og give uartige børn ris. I dag uddeler Swarte Piet slik til børn.  
Da hollænderne begyndte at udvandre til USA i 1626 blev Sint-Nicolaas kendt undernavnet Santa Claus. Indtil udvandringen var Nicolaos afbildet som en bisp med stav, kappe og bispehat, men begyndte at antage udvandrenes påklædning i form at store støvler, hue og vams. Swarte Piet forsvinder fra amerikansk tradition. 

I slutningen af 1800-tallet kommer Santa Claus tilbage til Europa hvor man i Danmark indtil da have julenissen og juletræet til jul. Efterhnden blev julenissen udkonkurreret af Santa Claus eller Julemanden som danskerne døber ham. Den ældste danske beskrivelse af julemanden er i "den gamle jul" i Peters Jul fra 1866 hvor julemanden kommer gående med store kanestøvler gennem byen og lytter ved dørene for at vide hvor artige og uartige børn bor. De steder hvor der bor artige børn går julemanden ind og tænder juletræet.

Julemanden kommer flyvende i hans rensdyrforspændte kane for første gang i 1823 hvor han går under navnet Sankt Nicholas. 

I 1898 blev "Julemandens bog" udgivet hvor man for første gang kan læse om at julemanden bor langt mod nord og kommer og udbringer gaver til byens børn i juletiden

Julenissen: Helt fra gammel tid kender man historier om nisser hvor de optræder i folkesagn helt tilbage fra vikingetiden. Oprindeligt var nisser husbeskyttere og havde ikke noget specielt med julen at gøre. 
I starten af 1800'tallet var Danmark gået statsbankerot efter Napolionskrigene og man havde i Danmark brug for noget som kunne styrke den nationale identitet. Det danske borgerskab i byerne begyndte blandt andet at hjemtage juletraditioner fra udlandet, men der blev også dannet helt nye juletraditioner som julenissen: 
Just Mathias Thiele som var ansat på Det Kongelige Bibliotek indsamlede danske folkesagn og udgav dem, heri indgik mange fortællinger om nissen som husbeskytter. Det danske borgerskab med prominente folk og kunstnere begyndte at flette nissen ind i julen og historier blev skabt om hvordan julenisserne boede på loftet og fik deres julegrød og hver jul kom med gaver til børnene.
Julenissen er noget særegent for Danmark. I andre lande findes også nisser, men det at nissen er blevet en julenisse som en del af juletraditionen er dansk.
Sidenhen er der kommet mange traditioner for hvad en lille julenisse gør af drillerier. Se forslag her.

Juletræ: I 1400-1500 tallet holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræs fest hvor et pyntet juletræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen og skulle stå der til Hellig Tre Konger hvor medlemmernes børn måtte åbne de små gaver som hang på træet grene. I 1600-tallets Strasbourgh var private juletræer pyntet med glimmersager, farvet papir, æbler, sukkersager og dukker. Juletræets oprindelse kan også spores tilbage til det gamle Livonien (Letland og Estland) hvor man opstillede det første juletræ i 1441

Den tyske tradition med juletræ sprede sig til Danmark hvor Danmarks første juletræ blev tændt på Holsteinsborg Gods i 1808. I københavn blev det første juletræ tændt i 1811 hos familien Lehmann hvor faderen var en præstesøn fra Holsten. I løbet af 1800-tallet begyndte juletræet at blive almindeligt i borgerlige hjem, men det var dog først omkring 1. verdenskrig at juletræet blev rigtig udbredt udenfor borgerskabet. I fattige arbejderhjem anvendte man hjemmelavede træer da ægte juletræer var for bekostelige. 

Traditionen med at danse om juletræet opstod mellem 1830 og 1840 hvor man i Danmark, Norge og Sverige begyndte denne tradition for at børnene kunne studere alle julegaverne som hang på træet sammen med julepynten.

Julekugler: Julekuglerne stammer fra en legende om visne træer der bar himmerrigtfrugt julenat. Man forestillede sig forgyldte frugter. Senere blev de guld og sølvmalede nødder erstattet af glaskuglerne i forskellige farver. 

Juletræs-stjernen symboliserer ledestjernen som lyste over stalden i Bethelehem hvor Jesus blev født. 

Lucia: 
Fra gammel tid var solhverv fikseret til d. 13 december (Lucianat) som således var årets længste og "Lussenat" var natten mellem d. 12 og 13 december indtil man overgik til den gregorianske kalender i 1700.
I Tyskland og Frankrig havde man allerede i 1600-tallet en tradition med at juleenglen i skikkelse af en ung kvinde med lys i håret gik fra hus til hus.
I Sverige begyndte traditionen i godsejerkredse i slutningen af 1800-tallet. Luciaskikken hvor hvidklæde børn og unge piger går på række efter en ung pige med lys i håret blev startet i 1927. 
I Danmark blev det første lucia optog afholdt i København i 1944 hvor der blev arrangeret en Lucia fest efter det svenske forbillede. Foreningen "Nordens" generalsekretær Frantz Wendt gjorde en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen til skoler, alderdomshjem mm. under Danmarks besættelse, men det var først efter krigen at traditionen bredte sig ud over hele landet.

Mistelten: Traditionen med at hænge misteltene op i huset går helt tilbage til før kristi fødsel hvor keltiske præster mente at misteltenen havde mystiske kræfter som kunne bringe held til husstanden og forhindre onde onde. 
At kysse under misteltenen kan stamme fra to kilder: 
  • Nordisk mytologi hvor misteltenen nogle steder beskrives som et tegn på kærlighed og venskab, og hvor det var sædvane at kysse under misteltenen. 
  • At kysse under misteltenen stammer fra en gammel romersk religiøs fest som blev holdt omkring vintersolhverv til ære for guden Saturnus. Saturnia Festivallen blev holdt d. 17 december og blev senere udvidet til at vare i 7 dage i alt og senere var det at kysse under misteltenen også en del af et primitivt bryllups ritual. 
I 1700'tallet startede den engelske juletradition hvor unge kvinder som står under misteltenen skal kysses. I følge juletraditionen skulle manden plukke et bær af misteltenen efter hvert kys. Ført når der ikke var flere bær tilbage skulle der ikke kysses mere.

Gløgg: Selve ordet gløgg stammer fra "glödgat vin" og er en tradition som er importeret fra Sverige til Danmark. I Sverige har traditionen med at drikke opvarmet vin fundet sted siden 1500-tallet og dengang blev det anset som sundhedsfremmende at tilsætte kryderier til vinen. Det var først i 1890'erne at gløggen blev en svensk juletradition. 
I Danmark kom den svenske juletradition i tiden omkring og efter 2. verdenskrig. 

Honninghjerter: i starten af 1800'tallet var honning kager en delikatesse som blev serveret ved markeder og højtider. I midten af 1800'tallet startede traditionen med at sætte glansbilleder på jule-honningkagerne. 

Julebryg og nisseøl: Julebryg er en betegnelse for en særlig stærk og god højtids øl som blev brygget for at drikke julen ind. Den første kommersielle julebryg kom fra bryggeriet Calsminde ved Nyorg i 1953. 
I slutningen af 1800 tallet kom julehvidøllen/ nisseøllen som var ekstra sød og med en en lavere alkohol procent. 


Pakkeleg: Dette er en juletradition i min familie, men ikke en national tradition... endnu:) Spillet tager vi lige efter juleanden, flæskesteg mm er blevet spist og alle har brug for en pause inden ris ala manden. Alle gæster har medbragt 1-2 gaver som ligges ind på bordets midte. Et ur stilles og gemmes væk, så ingen kan se hvornår det ringer (ex. 5-7 min). Derefter slår man efter tur med terninger, slår man 6 må man tage en gave.  Når alle gaver på midten af bordet er væk, må man tage gaver fra hinanden, lige indtil uret ringer. Når uret ringer må man beholde de gaver man har foran sig.

9. februar 2015

3D slangekage



I januar skulle vi holde Carolines fødselsdag i børnehaven. Caroline havde i lang tid ønsket sig en lilla slange som hun kunne tage med. 

Jeg bagte 5 chokoladekagebunde (runde), lagde dem sammen med chokolade smørcremen og kom derefter kagen i fryseren i 15 min så den var fast nok til at skære i. Jeg har overtrukket kagen med fondant. Hoved og hale er modelleret i fondant. 
Farven er lavet med airbrush. Billedet er taget om morgenen, men al farven var i lilla nuancer, hvilket desværre ikke fremgår klart af billedet. 

Da pigerne stod op malede de slangeæg som kom på kagen nede i børnehaven. Jeg havde modelleret æggene i fondant (blandet med gum tex) om aftenen, så de var klar til at male på med spiselig tush. 

Rigtig god bage- og dekorationslyst:)


6. januar 2015

Carolines 4 års kage (Rapunzel kage)




Så blev verdens dejligste lille Caroline 4 år!!! Ønsket til årets fødselsdagskage har været mange... eftersom Caroline er startet i skovbørnehave ville hun først have en insekt kage... det var jeg alligevel lidt glad for hun gik bort fra:) Hun endte med at ønske sig en Rapunzel kage, så jeg googlede "Rapunzel cake" og fandt dette helt fantastiske design på cakecentral. Jeg har kopieret ideen da jeg blev helt vild med den og vidste at det bare lige ville være sagen for Caroline med de mange små detajler.


Hjemmet havde pigerne og jeg pyntet med 50 papirs lanterner i guld-gavepapir  hængende fra loftet så vi fik rigtig Rapunzel tema:)
På billedet ovenfor har Caroline sin nye blå koalabjørnedragt på som hun fik af onkel og tante:) Caroline har været min lille "koalabjørn" siden hun var to år. Kom sig af at vi var med Mormor i Danmarks Parken i Randers Regnskov oppe i klatretativet og jeg siger efter vi er kravlet 1 m op. "Ej, Caroline, se der er langt ned.. skal vi ikke kravle ned"
Caroline: "Nej Mor"
Mig: "Vil du da bare sidde på min ryg som en lille abekat"
Caroline: "Nej mor, som en koalabjørn"



Kagen havde Caroline besluttet skulle være:
Chokoladekage med hindbær mousse og chokolade smørcremen.

Jeg siger tak til vores fantastiske nabo Anne som kl 23 kom med hindbær til os aftenen før (man glemmer altid en ting i supermarkedet)!!


Dekoration: 
Alt pynt er lavet med fondant. Jeg har skåret alle delene ud med knife-tool. Rapunzel og Flynn Rider er lavet med delvis bas-relief teknik.
Øverste lag: Hvid fondant farvet med brun og sort airbrush.

30. november 2014

Adventskrans


Kære Alle
Allerførst et rigtig stort ønske om en glædelig jul til alle og ikke mindst selvfølgelig en god første søndag i advent. Jeg håber alle har fået tid til at pynte op og glædes sammen med venner og familie. 

I år vil jeg også sige et stort tak til en ny veninde, Anne, som har lært mig at binde adventskrans. Det et virkelig inspirerende og lærerigt at se en som går op i sit håndværk og samtidig god til at lære fra sig. 


Noget af det bedste ved adventskransen pynt er at det er materialer som vi selv eller Anne og hendes familie har været ude i naturen og finde sammen med børnene. Noget dog købt i Bilka:)

Rigtig glædelig 1. søndag i advent! 

Advent "adventus domini/ herrens komme"I gamle dage var advent en faste- og bodtid hvor man skulle forberede sig åndeligt til at fejre begivenhed for Jesu fødsel. Advent fejres søndage fra og med 4. søndag før jul til d. 24 december. 

Adventskransen har sin oprindelse i Tyskland og traditionen har været i Danmark siden tiden omkring første verdenskrig. Med så mange andre traditioner importeret fra Tyskland, begyndte denne i det synderjydske og bredte sig langsomt til resten af Danmark hvor den blev rigtig populær i 1930/40'erne. 

Oprindeligt var kransen pyntet med violette bånd, da violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke. Violet symbolisere ånd/ helligånden, alvor, passion, anger og bedring. 

I Danmark er der sidenhen kommet tradition for at advents kransen hænges op i røde bånd. Første gang man anvendte rød til kransen, var efter 2. verdenskrig hvor man gav den hvide og røde for at symbolisere de nationale farver. 

Kransen har derudover 4 lys som tændes et efter et hver søndag i advent. 



2. november 2014

Opskrift: Koldhævede boller


Jeg er blevet helt vild med at bage koldhævede boller. Det er nemt og hurtigt og så er det skønt at vågne op til duften af friskbagte boller. 

Ingredienser: 
15 g gær
5 dl koldt vand
1 dl god olivenolie
1 tsk havsalt
600 g hvedemel (gerne med højt protein indhold).

Fremgangsmåde: 
Bland gær og koldt vand. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør rundt til dejen er ensartet. Konsistensen skal være let klistret og overfladen blank. 
Kom husholdningsfilm over skålen og kom den i køleskabet natten over. 
Dejen placeres på bageplade vha. 2 skeer.
Kom et fad med vand i bunden af ovnen og varm den op til 225 grader. 
Boller skal bages i ca 25 min. 

Velbekomme!

1. november 2014

Opskrift: Vanille cupcakes



Disse cupcakes bagte vi efter et besøg i Dinos Legeland i efterårsferien. Dinos legeland kan anbefales! Der er store dinosaurusser over hele legelandet, mad og drikke til fornuftige priser og underholdning til hele dagen. Uden tvivl det bedste legeland på Sjælland som vi har prøvet. Besøg Dinos legelands hjemmeside her. De er placeret i Ishøj og i Fredericia.

Ingredienser: 
1½ tsk bagepulver
180 g hvedemel
200 g flormelis
80 g. usaltet smør, stuetemperatur
2 dl sødmælk
2 små øko. æg
2 stænger vanille, korn fra

Hvis du vil lave dino cupcakes så tilsæt 1 knsp. Holly Green farve (eller anden grøn pasta farve) til din mælkeblanding. 

Fremgangsmåde: 
Bland de tørre ingredienser med smøret til det er ensartet. I en anden skål blandes mælk, æg og vanille. Kom vanille blandingen op i melblandingen lidt efter lidt. Bages i forvarmet ovn ved 170 grader i 20-25 min. 


Cream cheese frosting: 
Ingredienser:300 g flormelis
50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g flødeost 

(Flødeosten skal ikke være et light produkt - hvis du anvender light produkt skal du beregne 100-200 g flormelis mere for at få rigtig konsistens.... og så er ideen med light produkt vist væk..:)

Fremgangsmåde: 
Pisk flormelis og det usaltede smør sammen og tilsæt derefter flødeosten, pisk i ca. 5-7 min til blandingen er luftig.

Opskrifter: Toppings til cupcakes

Her vil komme til at stå alle de toppings som jeg anvender - nogen gange er det nemmere med en lille samling end at skulle gå igennem mange opskrifter for at finde den rigtige. 

Rigtig god bagelyst!


Cream Cheese Frosting: 
Ingredienser:
300 g flormelis
50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g flødeost 

(Flødeosten skal ikke være et light produkt - hvis du anvender light produkt skal du beregne 100-200 g flormelis mere for at få rigtig konsistens.... og så er ideen med light produkt vist væk..:)

Fremgangsmåde: 
Pisk flormelis og det usaltede smør sammen og tilsæt derefter flødeosten, pisk i ca. 5-7 min til blandingen er luftig.


Chokolade frosting: 
300 g flormelis
100 g usaltet smør, stuetemperatur
40 g kakaopulver
2 spsk sødmælk
1 spsk stærk kaffe, afkølet. 

Fremgangsmåde
Pisk flormelis, kakaopulver og smør sammen og tilsæt mælk og kaffe (kaffen giver kun et strejf af mokka i den færdige frosting. Kan man ikke lide kaffe kan dette erstattes af mælk istedet).  Pisk til blandingen er luftig.


Rosenvands frosting: 
Ingredienser
450 g flormelis
150 g usaltet smør
½-1 spsk rosenvand
½ dl sødmælk

Pisk flormelis og smør sammen og tilsæt derefter mælk og rosenvand (ved lav hastighed) og fortsæt med at piske ved høj hastighed i ca. 5 min til blandingen er luftig. 


Lime/ citrus topping
Fremgangsmåde
350 g flormelis
125 g usaltet smør, stuetemperatur
2 spsk limesaft eller citron saft
½ tsk skal fra lime eller skal fra citron

Fremgangsmåde:
Pisk flormelis og smør og tilsæt herefter limesaft og skal. pisk i 5 min til blandingen er luftig.


Opskrift: Rosen cupcakes med Rose Frosting



Vi var inviteret til ridderfest i børnehaven, og vi skulle have nogle cupcakes med. Rosevand cupcakes syntes jeg passede godt som "prinsesse cupcakes".

Denne cupcake har en smag af rosenvand (kan købes i de fleste grønthandlere). Man skal dog være opmærksom på at selvom cupcakes dejen ikke dufter meget af rosenvand så blive smagen markant efter bagning. Rosenvand i for høj dosering bliver lettere syntetisk i smagen.


Ingredienser: 
125 g hvedemel
170 g flormelis
1 tsk bagepulver
80 g usaltet smør
1½ dl sødmælk
1 spsk rosenvand
1 æg
1 knsp salt

Fremgangsmåde: 
Bland alle de tørre ingredienser med smøret til det er ensartet. Bland i en anden skål mælk, rosenvand, æg sammen og bland herefter ægge-blandingen i skålen med de tørre ingredienser lidt efter lidt. 

Kom i papir forme og bag ved 170 grader i ca 20-25 min. 


Opskrift rosen topping: 
500 g flormelis 
50 g usaltet smør, stuetempereret
½-1 spsk rosenvand
½ dl sødmælk.


Alle ingredienserne blandes sammen med elpisker og toppingen kommes ovenpå de afkølede rosen cupcakes. 



Rigtig god bagelyst:)