Opslag

Viser opslag fra december, 2012

DIY: Stående regnbue

Billede
Klik på billedet for at se det i større format.  

My Little Pony kage til Caroline

Billede
Om kagen: se sidst i indlægget.    Denne kage er til vores dejlige lille Caroline som blev født en sne-hvid decemberdag d. 29/12-10 kl 7.52, og siden da har været årsag til rigtig mange smil, grin og "kraaammar!" (kram). Hun elsker My Little Pony, så da jeg spurgte om det skulle være en My Little Pony kage kom et stort JA tilbage - og hvor har jeg dog glædet mig til hun skulle have sin kage!  Så her til aften kom familien og fejrede vores lille pige - på nu 2 år! Hvor sker der dog bare uendelig meget mellem det første og det andet leveår!! Men sikke en dag. Vi har været syge på skift herhjemme og dagen startede med at storesøster fik feberkramper for første gang i sit 3½ år lange liv, kl 5 om morgenen. Så afsted til hospital med et chok, og hurtigt hjem igen. Pyha, en grim oplevelse som forældre at se sit barn blive blåt og uden kontakt. Herfra et stort kosmisk tak, til den søde og dygtig læge og sygeplejerske på Roskilde Sygehus som modtog os og beroligede os.

Opskrift: Bounty Bar

Billede
Her en nem opskrift på en kokosmasse som smager som bounty-bar, den var et stort hit til årets konfekt dag idag som vi holdt sammen med et vennepar og deres 3 børn. Ingredienser: 1,4 dl kondenseret mælk (Kvickly, Føtex - koster ca 20 kr for 3 dl). 125 g kokosflager 15 g usaltet smør (vigtigt det er u-saltet). Evt. lidt kokos sirup eller essens til en kraftigere kokos smag. Fremgangsmåde: Smelt smøret ved svag varme. Bland herefter smør sammen med kokosflager og kondenseret mælk. Kom herefter massen i en pose og lad massen hvile i køleskabet i ca. 5 timer, herefter er den klar til brug. I dagens anledning er bounty-baren dækket af røde candy melts. Velbekomme:)

Opskrift: Verdens nemmeste karamel

Billede
Denne opskrift på karamel er rigtig godt i toffee-agtigt konfekt eller som tyk karamel i eller på den hjemmelavede is... og så bliver det simpelthen ikke nemmere. Ingredienser: Kondenseret mælk (kan købes i Føtex og Kvickly) ... that's all:) Fremgangsmåde: Kom den kondenserede mælk i en skål og lav et meget tætsiddende låg af staniol. Kom herefter skålen i et vandbad hvor den skal stå og små-koge for sig selv i ca. 3 timer. Herefter er den færdig - og den smager skønt. Nemmere bliver det ikke:) En ingrediens, et trin:) Velbekomme!

Rosas Univers: DIY Julestjernecupcakes

Billede
Så er vi gået ind i den dejlige julemåned som står på hygge, hygge og bagning. ;) Jeg er sådan en af dem, som andre synes er tosset, for jeg elsker bare alt ved julen, og jeg glæder mig i lang tid inden. Det er ligesom om jeg ikke helt har mistet barneglæden. Derfor bliver der i bilen fx. hørt julemusik fra midt november, når radio soft starter med dette, planlagt drillenisser på arbejdet, lavet småkager med min søn Villads, set julekalender, klippe klistret osv osv. Derfor var det også oplagt, da min mor havde fødselsdag, at lave nogle JULEkager til hende. :D Det blev til nogle fine chokolade julestjernecupcakes som i kan se billeder af herunder. Lise, synes at de var så fine, og spurgte derfor om jeg ikke ville gæsteblogge her på kageeventyr, og dele min DYI med jer allesammen. Selvfølgelig vil jeg det! :D I er selvfølgelig også velkomne inde hos mig selv på RosasUnivers , hvor i bla kan se dejlige billeder fra en sommerhus-juletur der udviklede sig til et lille juleeventyr.