How to; gelatine flowers and butterflies

 
If you like to wiev the text in English, please click here or use google translate:

Til disse flotte gelatine figurer behøves:
- 2 dele gelatine pulver
- 5 dele vand
- airbrush farver eller gele farver
- glimmer pulver.
-ståltråd beregnet til blomster på kager.
- blomster tråd til at samle figuren.
- Evt pulverfarver og alkohol, hvis du ønsker at male figuren efterfølgende.

1) Forskellen mellem at bruge gelé farver og airbrush, er at airbrush farverne suverænt er nemmere til dette formål. Anvendes gelé farve skal klumpen opløses 100% i vandet inden man kan komme videre. Airbrush farvens fordel er at den fordeler sig med det samme i vandet, og at man under hele processen fra start til slut kan tilsætte mere farve.
Man starter med at komme farven i vandet, derefter glimmer i pulverform, for at få en mere glansfuld overflade. Kom derefter gelatine pulveret i og lad det stå stille - IKKE røre rundt.

Når massen er ensartet, kommes det i vandbad. IKEA glas er suveræne til dette formål, de holder til det hele:). Massen er færdig når alt er opblødt og bliver tyndtflydende. Hvis forholdet mellem vand:gelatine ikke har været optimalt, kan der forekomme klumper som ikke bliver opblødt: Tag en ske og fisk det op.
Når det hele er opblødt tages koppen af vandbadet og står og køler lidt mens man laver figur formene.

Brug evt en rullepind eller andet til at sørge for at formene bliver af samme størrelse. Lav en "lasso" først, tag den af pinden og form derefter det ønskede.


Eksemplet herover er formet som et hjerte-blad. Bøj ståltråden ca 90 grader, dette hjælper når man skal dyppe formen ned i kommen med gelatinen, og ligeledes er det nødvendigt ved tørringsprocessen til at det fordeler sig ensartet.

Her er der kommet klar gelatine på formen. Glider gelatinen af, er massen stadig for varm. Vent og prøv igen. Bliver massen til en klump på formen, er massen for kold og skal varmes op igen.

Til eksempel er her vist blå gelatine. Når man anvender farvet gelatine, er det vigtigt at dreje bladet rundt således at man styrer hvor farven skal være mest markant. Sæt herefter til tørring.




Til sidst samles figurerne vha blomstertapen. Den hvide blomst på dette billede er efterfølgende malet med en blanding af pulverfarve og alkohol.


Der er en størrelses grænse for forme af metal tråd. Ønsker man større gelatine figur-dele kan dette gøres ved at male gelatine på præge-plade, eller på husholdningsfilm.


Rigtig god fornøjelse!

Kommentarer

  1. WOW! that is all I can say

    SvarSlet
  2. oh wao... but ...i dont undertand all the process at all... :-( but it looks amazing!!! super gemacht!

    SvarSlet
  3. Sindsyg flotte figurer og meget god "How to".

    SvarSlet
  4. 1 spørgsmål :) er det nemt at få figurerne ud af formen??

    SvarSlet
  5. Anne-Mette: Den form du laver, skal ikke fjernes. Du kan købe forme specifikt til gelatine ex. vinger - men her slipper gelatinen selv når det tørre.

    SvarSlet
  6. hvor køber man forme og pulver

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Modellerings chokolade

Opskrift: Flødeboller med vaffelbund

Icing Cornet/ kræmmerhus tutorial