17. maj 2013

Historien om Pinse

Hvornår:
Ordet pinse stammer fra det græske ord for halvtredsindstyvende (pentekoste) og pinsedag falder altid på den syvende søndag (50. dage) efter påske. 2. påskedag er i Danmark også en helligdag. Oprindeligt var der også en 3. pinsedag men denne blev fjernet i 1770 under Struenses store helligdagsreform.

Baggrunden for påske:
Kort fortalt er pinsen en helligdag hvor man fejrer helligåndens komme og den kristne kirkes "fødselsdag".
I Lukasevangeliet fortælles det at Jesus inden Kristi Himmelfars dag lovede disciplene at de skulle få kraften fra Helligåden, hvorefter de skulle drage ud i verden og missionere. Apostlenes Gerninger fortsætter beretningen om at helligårnden kom til apostlene 10 dage efter at Jesus steg til himlen, hvor de var igang med at fejre en jødisk højtid i Jerusalem (Shavout). Pludselig hørete de  pludselig på pinsedag hørte lyden af et kaftigt vindstød og tunger af ild som satte sig på apostlene. Apostlene blev fyldt af helligånden og begyndte at tale på andre tungemål hvormed at de kunne tale og forstå mennesker af anden baggrund, hvorefter de drog ud i verden for at forkynde det kriste budskab om Jesus Kristus.
Helligånden er Guds usynlige nærver og symboliseres ofte ved duen, vinden og ilden.
Disciplene sendes ud i verden
Pinsens traditioner:
At bringe lykke over husstanden: Man kunne samle lykke til huset resten af året hvis man gik ud af sit hus og fejede ind mod hoveddøren.
At se pinsesolen danse: At se solen danse pinsemorgen er en forestilling som stammer fra midten af 1800-tallet, hvor man mente at solen dansede påskemorgen i ren lykke over at Jesus var genopstanden. Senere i 1800 tallet kom der en tradition i København om at man mødtes i Frederiksberg for at se solen danse. Mange børnefamilier havde pakket madpakker og børnene var klædt i fint tøj.
 
Pinse maden:
Madtraditionen for pinsen er en relativt ny tradition som blev foreslået af biskoppen i Roskilde, som ville fejre pinsen/ helligåndens komme ved at indtage røde råvarer, herunder rødfisk og rødtunge, til minde om helligåndens røde flammer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar