25. april 2013

Historien bag Store Bededag

Store bededags oprindelse:
Store Bededag blev "oprettet" af Hans Bagger som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.  Ialt fik biskoppen indført 3 faste- og bededage i sit stift hvoraf den ene blev lovfæstet ved den kongelige forordning d. 27 marts 1686 og bestemt at være placeret den 4. fredag efter påske og indført over hele landet. 
Store bededag som oprindeligt blev kaldt "ekstraordinær almindelig bededag" blev indvarslet aftenen før med ringning af kirkernes stormklokke (den største klokke) som var et signal om at der ikke måtte drives handel samt at kroer og beværtninger skulle lukke så folk kunne komme rettidigt og ædru til kirken om fredagen/ store bededag. Store Bededag skulle folk afholde sig fra arbejde, rejser, leg og spil samt faste indtil gudtjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang var afsluttet. 

De varme hveder:
Denne tradition kan spores tilbage til midten af 1800-tallet. Da Store Bededag var en arbejdsfri bede-/faste dag måtte bagerne ikke arbejde fra solnedgang før Store bededag og hele store bededag. Derfor bagte de hvedeknopper dagen før som folk kunne varme og spise dagen efter når fasten var overstået. Traditionen blev dog at hvedeknopperne blev taget hjem og spist torsdag aften mens de stadig var lune.

Opskrift på varme hveder finder du her.

Tur på volden:
I starten var det en tradition for det københavnske borgerskab der ved lyden af klokkespillet fra Frue Kirke gik en tur på volden når klokkespillet blev sat igang på Store Bededagsafte. Senere var spadsereturen også en tradition som alle andre samfundslag tog del i.
Klokkespillet blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807 hvor kirkens spir blev ramt og styrtede ned over hovedbygningen som udbrændte helt. 
Københavns volde blev sløjfet, men spadserturen er stadig en tradition nu ved Christianshavns volde eller kastellet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar