Monstertruck trin for trin:)

Hej Alle

Her en monstertruck 3D kage til Lui som blev 6 år, og elsker monstertrucks. Det var en rigtig sjov udfordring; min første kage hvor der blev behov for specialbygget stativ (PS. stort tak til min mand) og min 2. bil kage. Jeg har taget trin-for-trin billeder og lavet denne tutorial af arb.processen. Rigtig god bagelyst:)







Her den første råskitse; udelukkende for at se om proportionerne passer dem vi fandt på de rigtige monstertruck biler (google søgning) - og hold da op de kommer i alle afskygninger.




Et stort tak til min mand som lavede denne til mig. Pladerne er hård plexiglas, sat sammen med træpinde. Desværre er dette den tyndeste pind som kan tåle at få en skrue ned igennem.



Efter konstruktionen er færdig, rengøres denne plus kage-berørende flader skal dækkes med husholdningsfilm hvis ex søm eller træ ellers kommer i direkte kontakt med kagen.



I starten af kageprojektet laves også sidespejle: Lav en oval kugle, halver og indsæt 3 cm lang kageståltrål og lad den tørre. Når sidespejlene er tørre males "spejlet" med spiselig sølv maling.



Til den type monstertruck vi besluttede at lave, passede det med at bagsiden af førehuset ca var midten. Herefter skåret let til og dækket i vanille-marengs creme. Nederste lag skal ligne jord, smør derfor på i grove strøg. Bilen har her fået første lag og mangler at blive glattet. Overtræk derefter bilen med den ønskede farve fondant.



Underlaget har jeg airbushet direkte på smørcremen - det er vigtigt at airbrushe på den ikke-kølede overfalde. Kommes airbrush på kold smørcreme vil det ligge sig som dråber ovenpå og ikke male overfladen som ønsket.



Så er vi nået til at lave hjul. Jeg lavede hjulene af RKT (opskrift findes her: http://kageeventyr.blogspot.com/search/label/Opskrift%20Rice%20Crispies%20Treat )



Da kagen er til en dreng valgte jeg at indfarve RKT med lyseblå - dette gøres lige efter smør og skumfiduser er smeltet sammen.


Her er der kommet Rice Krispies i blandingen og den er nu klar til at blive taget i brug. RKT er meget klistret så sørg for at komme masser af flormelis på bordet samt tage engangs plastikhandsker på.



Lav modelleringschokolade, her lavet ud fra 1 pose Wilton Candy Melts og glucose (opskrift her: http://kageeventyr.blogspot.com/search/label/Opskrift%20Modellerings%20chokolade )



Modelleringschokoladen har jeg anvendt til at lave dæk-rillerne, hvilket fungerede godt - og nemt. Her valgte jeg at udfylde hullerne i RKT med vanille-marengs cremen, men set i bagspejlet havde det været nemmere at få den helt glatte overflade med modellerings chokolade, så dette vil jeg anbefale andre at gøre.



Så kommer vi til de tekniske detaljer. Undervognsstellet - jvf alle min mands rettelse til min skitse haha:). Ved søgning på monstertruck google, kan ses at ophænget går op i et omvendt V. Hvordan løses det? - 2 cake dowels samt tynd kageståltråd og tape. JEg har taget min sakt og lavet en fordybning der hvor ståltråden skulle sidde fast. Derefter viklet kage-blomstertape mellem 2 pinde, og lavet V-formen.



Ud over disse pinde skal der laves 2 pinde med ståltråd i her sin ende, som skal ligne akslen mellem hjul på biler.



Efter de tilskårne cake dowels var sat fast, malede jeg dem med spiselig sølv maling.





Her er alle delene sat sammen til ophænget, ser lidt skævt ud på billede, men det er fuldt ud bøjeligt så lige til at rette op under bilen.


Tilføj nu detaljer til bilen, og gør den individuel og sjov til børnene:)




Kommentarer

  1. Hvor er den flot!

    Og sikke et stativ, der skulle til. Men meget kreativt fundet på.

    SvarSlet
  2. Tak:) Har set en del 3D kager, som jeg har tænkt en del over hvordan de er bygget op - ex debbie does cakes, der laver de mest spetakulære 3D kager - så tænkte at NU skulle jeg finde ud af hemmeligheden bag. Næste "stativ" 3D projekt er et stående dyr:) Så det glæder jeg mig meget til at lave tutorial på.

    SvarSlet
  3. Hej, jeg snublede lige forbi din side og fik lyst til at kigge lidt mere.

    Wow, rigitg flot :)

    Mvh.
    Maja.

    SvarSlet
  4. Er det Julie og Thomas Lui ??
    Super sej kage :O)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Modellerings chokolade

Opskrift: Flødeboller med vaffelbund

Icing Cornet/ kræmmerhus tutorial