Marcipan: tips til modellering og udrulning


  1. Handsker: Når du modellere i marcipan, så anvend engangshandsker - så undgår du at marcipanen klæber fast til dine fingre, og du får også en mere glansfuld overflade.
  2. Indfarvning: anvend blot frugtfarver. Brug engangs gummihandsker til at indfarve med. Bliver det for fugtigt blandes flormelis i massen.
  3. Rul og husholdningsfilm: Når marcipanen skal rulles ud med kagerulle, kom da først husholdningsfilm på underlaget/ bordet. Så bliver du fri for at anvende flormelis der også sætter sig på overfladen. Anvender du husholdningsfilm får marcipanen også en meget flot og glansfuld overflade. Derudover kan du nemt flytte marcipanen over på kagen, da du blot flytter den på husholdningsfilmen som let tages af bagefter.
  4. Overtræk: Du kan købe overtræks marcipan både fra Odense Marcipan i supermarkederne, eller købe marcipan hos kageforhandlere som skal/ kan blandet med fondant i blandingsforholdet 50-50.
    Ønsker man at kun anvende dekorations marcipan kan det være en stor hjælp at blande marcipanen med glucose sirup som kan købes i blandt andet føtex og andre velassorterede supermakeder. Derudover skal der blandes flormelis i for at det ikke bliver en klistret masse. Ved at blande glucose sirup i får du en mere smidig og medgørlig masse.

Kommentarer

  1. Hej.
    Kan man komme marcipanovertræk på en kage, og lade kagen stå i køleskabet til dagen efter, eller bliver det noget skidt?

    SvarSlet
  2. Det er ufattelig hårdt at blande marcipan med flormelis, specielt når det er næsten ½ kg. marcipan og 1 pose flormelis.
    Vi er ikke hverken unge eller raske, og vi har forsøgt på forskellige måder, men det enten kører maskinen varm eller den går helt i stå.
    Nogen, der har et godt råd)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Modellerings chokolade

Opskrift: Flødeboller med vaffelbund

Icing Cornet/ kræmmerhus tutorial