3. marts 2014

Historien bag Fastelavn

Fastelavn var i katolsk tid indgangen til den 40 dages lange fasteperiode hvor man forberedte sig fysisk og åndeligt til påsken hvor man fejrede Jesus genopstandelse. Man tillod sig derfor at spise god mad, som forberedelse til 40 dages faste, hvor man kun måtte spise groft brød, fisk og lignende. 

Efter reformationen i 1536 afskaffede man faste-perioden, men man bibeholdt den folkelige skik fastelavn.


Fastelavnsboller: 
Traditionen med fastelavnsbollerne er sandsynligvis importeret fra Tyskland i 1600-tallet. I den tid var fastelavnsbollen en hvedebolle som blev bagt af kagekoner, og blev spist med ex. med smør eller ved at udbløde dem i varm mælk. I de seneste år er fastelavnsboller gået fra at være hvedeboller til at være wienerbrødsboller fyldt med creme/skum og pyntet med farverig glasur. 


Fastelavnsris: 
Både før og efter reformationen kunne folk finde på at prygle deres børn med ris på langfredag for at minde børnene om Jesu lidelser.
I 1700 tallet blev fastelavnsriset et symbol på frugtbarhed, og man mente at hvis man blev vækket fastelavnssøndag ved at riset blev slået mod sengen, at man ville blive mere frugtbar.
Senere i 1800-tallet havde fastelavnsriset heldigvis fået en anden rolle i fastelavn og var en del at fastelavn som vi kender den idag; man kunne købe pyntede fastelavnsris med papirsblomster og udklippede figurer ex. katte.


Slå katten af tønden:
I tidligere tider blev katten anset som heksens følgesvend og et symol på alt det onde som skulle jages bort ved forårets start og det var en udbredt folketro at man kunne slippe for pest hvis en sort kat blev slået ihjel. Grunden til at katten skulle ned i en tønde var at man mente at katten var månens dyr som skulle oftes inden lysere tider. I andre europæiske lande blev katten også mishandlet ved at blive enten brændt på bålet levende eller ved at blive begravet levende. 

At slå katten af tønden menes at være kommet til Danmark fra Holland i begyndelsen af 1500'tallet, hvor kong Christian II, inviterede nogle hollændere til at bo på Amager for at dyrke grøntsager til hoffet.

I gamle dage foregik katten af tønden til hest, hvor alle gårde stillede en rytter og hest til rådighed. Den gårdmand som kattekongen repræsenterede slap for at betale skat i 1 år, hvorfor det gik vildt for sig når katten blev slået af tønden.

Heldigvis stoppede man for denne grusomme dyremishandling i 1830'erne, hvorefter fastelavnstønden istedet er proppet med lækkerier til de børn som deltager i tøndeslagningen.


Udlædning: 
Trationen med at klæde sig ud kan man spore helt tilbage fra hedensk tid hvor voksne og unge klædte sig ud som sommer og vinter og skulle kæmpe mod hinanden, og hvor sommeren vandt over vinteren. 
Denne tradition blev senere en del af festlighederne omkring fastelavns festen inden faste, og udklædningen begyndte at være andet end sommer og vinter. Det var også en udklædt nar som gik og drillede og gjorde grin med folk i landsbyerne.


Fastelavnsoptog: 
Traditionen kommer fra gammel tid hvor man klædte sig ud og tiggede mad til gengæld for viser, på rundtur mellem gårdene. 
Fastelavnssange som bruges idag:


Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned
boller i min mave.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar