19. september 2011

Septembers Give Away OPDATERET

Så er denne måneds give away opdateret:)
Lodtrækning vil blive trukket på siden; http://www.mathgoodies.com/calculators/random_no_custom.html
Der vil selvfølgelig også komme billeddokumentation på det trukne nummer:)

OKTOBER måned vil byde på:




  1. anmeldelse af fondant og sugarpaste; forskelle i de forskellige mærkers styrker.


  2. ny storslået give away (vi nærmer os vel halloween - og jeg ELSKER forskellige gadgets til årets forskellige højtider, og så skidt pyt med at det er en amerikansk tradition som butikkerne har taget til sig med kyshånd og profit:).


  3. Derudover byder næste måned på HALLOWEEN tutorials


  4. Æble-marengs kage opskrift - perfekt til de skønne danske æbler!!!!

I NOVEMBER skal vi lege m pastillage, børne modellerings masser og meget meget mere:)

________________________________________________________________



Jeg er desværre ikke en af de heldige der har hørt fra Imerco idag i forbindelse med deres DM, men får man ikke, så kommer man helt sikkert i godt humør af at give andre noget. Men et stort tillykke til de 3 som vandt dette års Imerco DM:)
RETTELSE: Jeg snakkede lige med Susanne fra mitkageeventyr.blogspot.dk som har deltaget med rigtig mange flotte cupcakes - hun ringede til Imerco og blev informeret om at pga at Imerco ikke havde regnet med at modtage flere hundrede billeder og opskrifter både på facebook og på mail, bliver vinderne først udpeget i slutningen af næste uge.








Men jeg siger rigtig mange tak, for jeres kommentarer omkring Imercos DM! Dem blev jeg utrolig glad for.








MEN i hvert fald, så ingen fejl print uden et kvaje-kageprodukt, så jeg ligger hovedet i blød og sætter flere ting på spil i denne måneds give away.









SÅ: Give Away i denne måned; Dr. Oetker fondant, jungle krymmel og jordbær, vanille og chokolade mousse.








Vær en af de første til at prøve Dr. Oetkers fondant. Den er fin til overtræk af cupcakes og til at komme på cake pops hvis man ex skal lave grise cake pops (øre, snude, hale).








For at vinde, skal du:







- være en af kageeventyrs faste læsere







- skrive en kommentar nedenfor om at du gerne vil have denne give away gave.








Det bliver free-poll der bestemmer vinderen. Gaven bliver sendt med posten til den heldige vinder:) Lodtrækningen sker d. 10/10-2011.

18. september 2011

3D flyver og himmel cupcakes

Her en 3D flyver kage til Valdemars dåb igår:) Valdemars forældre havde vist mig et billede af en rigtig sød dåbskage de havde fundet på nettet af en alm. rund kage med en lille flyver og ved siden af en lille kanin i fondant i toppen. Så jeg blev rigtig glad for at de var til at overtale til at få en 3D kage istedet. Valdemar har endnu ikke et favorit bamse-dyr, så endelig fik jeg mulighed for at lave en panda:)

Arbejdsgang til de interesserede:
Dag 1: Skåret cake dummy til flyverens krop. Jeg valgte at anvende en cake dummy istedet for at lave det af kage, for at den kunne stå skråt / svævende på kagen, uden at den var tung og klodset med for meget til at understøtte den skrå position. Men hold op den cake dummy fik ren krøjer-kugle-effekt!!
Dag 2: Vinger; skåret ud af kage pap derefter overtrukket med sugarpaste. Jeg brugte et tyndt lag smørcreme til at lime sugarpasten fast. Derefter var det at gå igang med figurerne - tydeligvis er jeg blevet HELT forelsket i anime figurer, så denne kage skulle jo ikke være en undtagelse. Jeg synes også at anime figurerne passer godt til 3D kager, da de jo ofte er "grovere/ firkantede" i forhold til dekorationskager med små figurer. Derefter var det bare at samle kagen.

Jeg valgte at bruge sugarpaste istedet for fondant, da det er nemmere at komme rundt om 3D formerne i forhold til fondant som ofte er meget hårdt.


Kagen var omgivet af 34 cupcakes af denne slags for at give kagen rigtig luft/ himmel stemning. Det var blåbær cupcakes med marengs-vanilje creme på. Stjernerne lavede jeg 2 dage i forvejen for at de kunne nå at tørre. Det er alm. cake-wire som jeg har anvendt. Udstikkeren var en 2 cm høj småkage-udstikker, var en rigtig god størrelse i forhold til at de skulle svæve.




14. september 2011

Rapunzel og Pascal cupcake

Sidste cupcake til Imercos foto-cupcake konkurrence; inspirationen var fra min ældste datters ynglingsfilm "To på flugt" ... eller som Victoria ville sige det "vi skal se MaxImuss" ... og til alle dem som ikke havde bemærket det (ligesom jeg) er Maximus filmens absolutte hovedperson og den SEJESTE hest/ superhelt nogensinde - hvis man spørger Victoria:)

Nu håber jeg at jeg kommer i betragtning til en af præmierne i konkurrencen; denne tog mig 2 dage at lave (inkl tørretid) hvor jeg har siddet lænet koncentreret over bordet i en position der kunne gøre Quasimodo helt lige at se på. Så skulle jeg være heldig at vinde, er det første jeg gør, at kravle ned i Imerco og hive en af deres OBH-shiatsu massage sæder hjem, lime den fast til mig selv med gaffa-tape og gå rundt med den 24-7.

Men hold op en hård konkurrence - der er godt nok rigtig rigtig mange super flotte cupcakes, og også mange der er væsentlig flittigere end mig; kan se der er 2 deltagere der har indsendt hhv. intet mindre 63 og 48 billeder (!!!) af deres flotte cupcakes indtil videre (konkurrencen slutter søndag), sikke et imponerende engagement, må indrømme at jeg mister pusten og melder fra nu.
Men dejligt også at gense mange af de cupcakes som jeg selv var med til at bedømme i årets miss cupcake, for der var så mange flotte med i miss cupcake 2011, som også burde have fået en præmie - det var virkelig svært at skulle være meddommer og fravælge for at vælge. Jeg er ikke sikker på at jeg stiller op som dommer igen næste år.
Miss cupcake vinderen fra 2010 figurere også, så det er et dejligt gensyn med hendes flotte og charmerende "prinsessen på ærten/ prinsessedrømme", den er simpelthen så fin!

Summa summarum; det har været sjovt at sidde og hygge med at pynte og være deltager af årets Imerco DM, min datter har været en meget begejstret modtager:) Jeg ser frem til næste måned, hvor jeg har et spændende kage-projekt undervejs.

Arbejdsgangen til de interesserede:
Dag 1: Formede hoved og torso. Jeg brugte en relativt tyk kage-ståltråd som rygrad og satte figuren til at tørre i en cake-dummy. Hoved-enden lavede jeg en krølle på ståltråden, så den sad ekstra fast og ikke drejede rundt når jeg skulle modellere ansigtet. Brugte en MASSE tylose for at speede tørre-processen op og have en god hårdhed i fondanten til at kunne forme ansigtstræk uden at det hele flød ud. Hold op hvor det drillede at forme en næse som Rapunzels!
Dag 2: Kjole, ben, arme og ikke mindst 1 millliard gule pølser til håret. Jeg lavede pølser som hår istedet for et samlet stykke, for at det ikke skulle blive for tungt/ hive for meget og Rapunzel til en evig stjerne-kigger:). Senere kunne jeg lave Pascal og håndmale figuren.

Rigtig god dag til jer alle:)

13. september 2011

Anime Geisha


Jeg elsker de japanske anime tegneserie figurer, så her et forsøg på at lave en anime geisha. Jeg har modelleret i frihånd, med en spagetti som rygrad og anvendt blomster-udstikker til de små blomster i hår og rundt om på "græsplænen".

Jeg anvendte den lille rullepind (den man laver "syninger" i bamser) til at få den effekt i bunden så det var mere ujævn.
Viften er lavet med en skarp kniv og håndmalet ovenpå en base af brun-farvet fondant.

Fondanten som jeg har anvendt er Wiltons fondant blandet med lidt tylose:) Kan købes her http://www.deleukstetaartenshop.nl/marsepein-fondant-rolfondant-wit-wilton-ready-to-use-white-rolled-fondant-680gr-p-4491.html


Rigtig god dag til jer alle:)

12. september 2011

Cupcake Baby

Lille cupcake jeg lavede til Imerco konkurrencen, jeg har lavet en til men i aften lampe-lys med grøn baggrund blev figuren grøn som en frø med morgenkvalme... Så der må komme billede imorge når den lille tager en lille formiddagslur.
Cupcaken var chokolade bombe, pynten lavet af fondant modelleret i hånden.

Håber alle har haft en skøn weekend!


9. september 2011

Modellerings chokolade


(opskrifter i bunden af indlægget)

Modellerings chokolade anvendes til at lave 3D kager og figurer med.
Her et billede af min baby-badekars kage hvor pigehovedet er lavet af rice krispies treat RKT efterfølgende udglattet med modellerings chokolade. RKT anvendes for at kage-figuren ikke bliver for tung i forhold til resten af kage konstruktionen. Du kan også vælge at bruge flamingo.



Det bedste resultat fås hvis man kan fremskaffe isoglucose (corn syrup/ majs sirup) som har den kvalitet at gøre massen ekstra elastisk. Majs sirup kan fås i visse Super Best, samt i thai/ kinesiske indkøbs markeder, men kan være svært at opdrive.
Alm. flydende glucose som du kan få i de store supermarkeder fungerer også rigtig fint og er det som jeg bruger normalt.


Modellerings chokolade, generelle blandings regler:
For al chokolade gælder at du skal følge tempererings guiden
Derefter blandes isoglucosen eller flydende glucose i, hvilket får chokoladen til at stivne med det samme. Bland til det er en homogen masse.
Isoglucose: Lad blandingen stå i 24 timer i køleskab og modne. Tag modellerings chokoladen ud og begynd at ælt massen indtil du får en blød og modellerbar masse.
Flydende glucose: Lad blandingen stå ved stuetemperatur ca 15 min (til massen har samlet sig). Ælt herefter massen igen og anvend herefter.

Modellerings chokolade af candy melts / farvet modellerings chokolade:
397 g Candy Melts
120 g isoglucose eller flydende glucose

Mørk modellerings chokolade:
200 g mørk chokolade.
60 ml isoglucose eller flydende glucose

Lys modellerings chokolade:
200 g mælkechokolade
3 spsk isoglucose eller flydende glucose

Hvid modellerings chokolade:
200 g hvid chokolade
2 spsk isoglucose eller flydende glucose

7. september 2011

Victorias Chokoladekage

Victorias Chokoladekage
(eller som min datter vil sige det choke-laaade)

Anvend springform 24 cm. Giver ca 30 port.

Ingredienser:
3 æg
250 g sukker
150 g blødt smør
4 spsk stærk kaffe eller 2 spsk espresso
1 dl mælk
200 g mel
1 tsk bagepulver
1 spsk vanillesukker
5 spsk kakao

Tænd ovnen på 170 grader.
Rør æg og sukker grundigt sammen. Tilsæt smør, kaffe og mælk og derefter vanillesukker, mel, kakao og bagepulver. Hæld dejen i en smurt springform. Bag kagen nederst i ovnen i ca 50 min. Stil kagen til afkøling.

Chokoladecreme:
Ingrediencer:
180 g blødt usaltet smør
9 dl flormelis
2,5 dl kakao
2 spsk vanillesukker
1 dl mælk.

Det hele piskes til en luftig masse.
Tag den afkølede kage og del den i to lag. Kom chokoladecremen i midten, saml kagen igen og smør derefter chokoladecremen rundt om og ovenpå kagen.

Kom herefter fondant over kagen og pynt:)

Velbekomme.

Momentomagasin.dk

Så er kagen jeg lavede til Dr. Oetker kommet i Momentomagasin.dk som reklame (s. 35) http://www.onlinecatalog.dk/clients/c_20/u_36/momento_3299742/

Udfordringen var at der max måtte bruges 1 pakke Dr. Oetker fondant 250 g, så der var ikke noget til overs til pynt. Kagen blev derfor pyntet med royal icing og gelatine/ husblas pynt (tutorial her på bloggen). Det har været rigtig sjovt og hygsomt at arbejde sammen med Dr. Oetker damerne.

I anledning af at Dr. Oetker skulle have lanceret deres fondant, bad de mig om at lave en opskrift på chokoladekage til dem. Så den får i selvfølgelig et sneak peak på lige straks:)

Håber alle får en super dag!

3. september 2011

Macaroons - guide til vellykket bagning

Jeg faldt for et stykke tid siden over den franske "macaroon"-Dronning, for macaroons er ikke blot macaroons - de har attitude! Følg hendes guides (der er opskrifter på hendes side) og få perfekte og lækre Mmmmmmacaroons:)

Her er linket til en af de mest erfarne og dygtige macaroon bagere:

http://www.mercotte.fr/2008/03/20/desperatly-seeking-macarons/

Jeg har nogle få tilføjelser:


  1. Æggehvider: det har betydning for resultatet at de bliver separeret fra ægget 5 dage før, ligeledes er det vigtigt at de har rumtemperatur, inden de skal anvendes til at bage.

  2. Mandelmel: Det er vigtigt at det er relativt nymalet, da det ellers kan blive et dårligt resultat. Lav evt mandelmelet selv ved at koge og smutte mandler og derefter hakke dem til mel i en foodprocessor. Si små stykker fra inden anvendelse.

  3. Tørre ingredienser: tilsæt dem hver for sig.

  4. Konsistens: Skal være "lava-lignende" - se også Troubleshooting hos mercotte.

  5. Fyld sprøjteposen straks og kom på bagepladen.

  6. Luftfugtighed: Lav luftfugtighed er en hjælp.