Klip og klister: Ugler og 3D grankogle

Det er hyggeligt at sidde og nørkle med pigerne her i efteråret med en kop te eller kakao. I år har vi lavet disse søde og meget nemme ugler samt grankogler. Uglerne: Klip kroppen i karton. Maven og vingerne klippes i karton eller silkepapir. Øjnene klippes i karton - lav evt. lidt sjov med den yderste cirkel og klip den bølget. Derefter er det blot at lime og samle. Uglerne kan også med fordel laves i fondant eller marcipan;) 3D grankogler: Denne metode er meget anvendelig både til at lave grankogler, men også senere på året til at lave søde dekorative "jule-kugler" til ophæng. Klip som anvist (6 stk.) og fold stykkerne på midten som vist på venstre side af billedet. Derefter kommes der lim på ombuk og stykkerne sættes sammen ombuk-mod-ombuk. Rigtig god fornøjelse!