17. januar 2014

Opskrift: Caramel smørcreme

Ingredienser:

600 g sukker
1,25 dl vand
1,25 dl piskefløde
9 past. æggehvider
675 g usaltet smør, tempereret
korn fra 1 vanillestang


Fremgangsmåde:
Tag 325 g sukker og kom det i en gryde og tilsæt vandet. Kog under omrøring indtil der er dannet caramel (rav farvet) og fjern derefter blandingen fra varmen. Tilsæt derefter piskefløden, og rør rundt indtil det er en ensartet masse. Tag blandingen fra varmen. Skrab vanillekorn ud af vanillestangen, og bland det med lidt sukker. Kom vanillen i karamel blandingen og lad det afkøle sammen.

Over vandbad kommes de past. æggehvider og 275 g sukker tilføjes. Der røres indtil alt sukkeret er opløst i æggehviderne. Tag nu æggehvide blandingen i en røreskål og pisk ved medium hastighed indtil blandingen er stiv og kølig (10-15 min).
Tilsæt smør til æggehvide blandingen lidt af gangen og pisk godt mellem hver tilsætning.
Tilsæt caramellem i en tynd stråle mens din røremaskine kører på medium hastighed og pisk herefter videre i et par minutter indtil blandingen er ensartet og glat. Fortvivl ikke hvis blandingen starter med at se let grynet ud, den samler sig efter grundig omrøring.

Anvend herefter som kage fyld eller til at smøre kagen op med inden den overtrækkes med marcipan eller fondant.

Smørcremen kan fryses og gemmes et par dage. Når caramelcremen er optøet skal den lige piskes godt, så er den god til anvendelse.


Kom til andre opskrifter på smørcremer her.

2 kommentarer:

  1. Uha den lyder lækker. Er det ikke en temmelig stor portion?

    SvarSlet
  2. Den passer til at overtrække en kage i 2 etager, så den kan sagtens halveres:)
    Smagen er god og også børnevenlig ligesom chokoladesmørcremen:)

    SvarSlet