31. marts 2012

Så er starten gået... Miss Cupcake 2012!

Kære Alle

Så er tiden igen kommet til at indsende de skønneste dekorerede cupcakes til Miss Cupcake anno 2012!!! Og jeg glæder mig mere end nogensinde til at være meddommer igen i år!

I år bliver cupcakes'ne bedømt efter tema: Første tema er "enestående eventyr" 9-16 april!

Første præmien igen i år er et rejsegavekort på 20.000 kr!!!

Jeg glæder mig til at se en masse skønne eventyrlige cupcakes og for den sags skyld også cupcakes til alle de andre skønne temaer!!!!

Mvh Lise

26. marts 2012

3D påske kage



Så kom dagen hvor vi skulle holde børnefødselsdag for vores 2 piger som havde fødselsdag i hhv december og februar. Lidt forsinket, men ikke desto mindre en alle tiders undskyldning for at lave en tema-fest: påske.

Vi inviterede på en børnevenlig frokost, og derefter var der æggeløb ude i haven. 10 store (3 årige) og 4 babyer (m forældre;) rendte rundt og ledte efter æg i haven. Det var bare så sjovt, for ungerne der virkelig gik op i det. Til sidst var der 2 der havde fundet lige mange æg (8 hver) så lidt panik og ind i min gave skuffe (samler sammen hele året til julekalenderen) og se hvad der kunne bruges... så bliver jeg afbrudt... der var fundet en vinder: Oliver havde hele 14 æg (ud af 40 ialt). Så en sej fyr fik en stor tøjdyrs hest, og alle ungerne fik en lille slikpose for at have fundet æg.

Til af runde festen ja blev der serveret kage - og ovenfor resultatet af en påske kage i 3D.
Hvordan blev den lavet:
Kaninerne: er Rice Krispies Treat overtrukket med modelleringschokolade (se i opskrifter). Det var utrolig nemt at arbejde med og overgangene blev nemt udjævnet med modelerings chokoladen. Øjne, snudetip, tunge blev lavet i fondant. Knurhår er kage-ståltråd. Mellem krop og hoved knækkede jeg en cakedowel og indsatte som støtte.... går alligevel ikke at man servere en kanin kage for ungerne hvis hovederne falder af:)
Kurven: Ellipse-bageforme. Kagen (efter den havde fået fyld) kom lige 10-15 min i fryseren, hvorefter jeg skar den til. Det er MEGET meget nemmere at skære en halv-frossen kage. Hvis kagen ikke kommer på frys mases fyld ud når man skærer og resultatet bliver heller ikke så nøjagtigt i forhold til frys-skære-teknik. Kurveflet teknik med royal icing og tilhørende tyl. Sløjfen var for nemhedens skyld en rigtig sløjfe.
Hvad smagte kagen af:
Bunde: Chokolade kage
Fyld: chokolade-mokka creme.
Smurt op med chokoladesmørcrem (se opskrifter).
Dertil blev serveret hjemmelavet blåbær sherbet og friske jordbær. Og nu hvor det var fødselsdag blev der selvfølgelig også serveret varm kakao med flødeskum samt kaffe og the til:)

Rigtig god dag til jer alle:)

13. marts 2012

Minnie Mouse

En lille Minnie Mouse kage til et vennepar som holdt dåb i søndags:) De spurgte om jeg ikke ville stå for kagen - og jo, selvfølgelig:) Det var en kombination af neutral-vanille kage, makronkage samt hindbærmousse og fint revet marcipan. Smurt op med passionsfrugt creme. Blev en rigtig god kombi:)
Rigtig god dag til jer alle:)

7. marts 2012

Mød Little Einsteins:) ... med rumboller


Så blev Victoria 3 år og kagen der blev ønsket var Små Einsteins - de er de sejeste i Victorias verden:) Så det var ren gensynsglæde da kagen kom på bordet.
De tilhørende boller blev døbt "rum boller" i Vuggestuen...:)

Indholdet bestemte min datter: makroner og hindbær:) Blev meget konfekt agtig med makronbundende, men godt med det lidt syrlig-søde hindbær. Til en anden gang vil jeg dog supplere kagen med enten vanillebunde eller neutrale bløde bunde.

Regnbue boller til børnehaven

Vores ældste pige er lige startet i Sankt Josef Børnehave i Roskilde - FANTASTISK børnehave, hold da op hvor gør de bare meget for- og med ungerne! Jeg var med de første to dage, så tænkte at en hyggelig intro altid bliver hyggeligere af noget spiseligt. Da jeg spurgte ungerne i børnehaven hvilken farve de skulle have, kom de alle sammen med forskellige forslag... så hvorfor ikke lave regnbue boller:) Altid godt med lidt til fantasien:)