Opskrifter: Toppings til cupcakes
Her vil komme til at stå alle de toppings som jeg anvender - nogen gange er det nemmere med en lille samling end at skulle gå igennem mange opskrifter for at finde den rigtige.
Rigtig god bagelyst!
Cream Cheese Frosting:
Ingredienser:
300 g flormelis
50 g usaltet smør, stuetemperatur
125 g flødeost
(Flødeosten skal ikke være et light produkt - hvis du anvender light produkt skal du beregne 100-200 g flormelis mere for at få rigtig konsistens.... og så er ideen med light produkt vist væk..:)
Fremgangsmåde:
Pisk flormelis og det usaltede smør sammen og tilsæt derefter flødeosten, pisk i ca. 5-7 min til blandingen er luftig.
Chokolade frosting:
300 g flormelis
100 g usaltet smør, stuetemperatur
40 g kakaopulver
2 spsk sødmælk
1 spsk stærk kaffe, afkølet.
Fremgangsmåde
Pisk flormelis, kakaopulver og smør sammen og tilsæt mælk og kaffe (kaffen giver kun et strejf af mokka i den færdige frosting. Kan man ikke lide kaffe kan dette erstattes af mælk istedet). Pisk til blandingen er luftig.
Rosenvands frosting:
Ingredienser
450 g flormelis
150 g usaltet smør
½-1 spsk rosenvand
½ dl sødmælk
Pisk flormelis og smør sammen og tilsæt derefter mælk og rosenvand (ved lav hastighed) og fortsæt med at piske ved høj hastighed i ca. 5 min til blandingen er luftig.
Lime/ citrus topping
Fremgangsmåde
350 g flormelis
125 g usaltet smør, stuetemperatur
2 spsk limesaft eller citron saft
½ tsk skal fra lime eller skal fra citron
Fremgangsmåde:
Pisk flormelis og smør og tilsæt herefter limesaft og skal. pisk i 5 min til blandingen er luftig.
Kommentarer
Send en kommentar