Juletraditioner og historien bag

I alfabetisk rækkefølge er der nedenfor historien bag: 
Advent
Gløgg
Honninghjerter
Julebryg og nisseøl
Julemanden
Julenissen
Juletræet
Lucia
Mistelten
Pakkeleg

Advent "adventus domini/ herrens komme": I gamle dage var advent en faste- og bodtid hvor man skulle forberede sig åndeligt til at fejre begivenhed for Jesu fødsel. Advent fejres søndage fra og med 4. søndag før jul til d. 24 december. 

Adventskransen har sin oprindelse i Tyskland og traditionen har været i Danmark siden tiden omkring første verdenskrig. Med så mange andre traditioner importeret fra Tyskland, begyndte denne i det synderjydske og bredte sig langsomt til resten af Danmark hvor den blev rigtig populær i 1930/40'erne. 

Oprindeligt var kransen pyntet med violette bånd, da violet er den liturgiske bodsfarve i den katolske kirke. I Danmark er der sidenhen kommet tradition for at advents kransen hænges op i røde bånd. Første gang man anvendte rød til kransen, var efter 2. verdenskrig hvor man gav den hvide og røde for at symbolisere de nationale farver. 

Kransen har derudover 4 lys som tændes et efter et hver søndag i advent. 

Gløgg: Selve ordet gløgg stammer fra "glödgat vin" og er en tradition som er importeret fra Sverige til Danmark. I Sverige har traditionen med at drikke opvarmet vin fundet sted siden 1500-tallet og dengang blev det anset som sundhedsfremmende at tilsætte kryderier til vinen. Det var først i 1890'erne at gløggen blev en svensk juletradition. 

I Danmark kom den svenske juletradition i tiden omkring og efter 2. verdenskrig. 

Honninghjerter: i starten af 1800'tallet var honning kager en delikatesse som blev serveret ved markeder og højtider. I midten af 1800'tallet startede traditionen med at sætte glansbilleder på jule-honningkagerne. 

Julebryg og nisseøl: Julebryg er en betegnelse for en særlig stærk og god højtids øl som blev brygget for at drikke julen ind. Den første kommersielle julebryg kom fra bryggeriet Calsminde ved Nyorg i 1953. 

I slutningen af 1800 tallet kom julehvidøllen/ nisseøllen som var ekstra sød og med en en lavere alkohol procent. 

Julemand: Den hellige Nicolaos var i følge legenden biskop i Myra og var søn af velhavende forældre. Han brugte sin formue til gode formål, blandt andet hjalp han en fattig nabofamilie som ikke så anden udvej end at sælge deres døtre til prostitution. Nicolaos kastede hver nat en pung med penge ind til naboerne og forhindrede derved pigerne den grumme skæbne der ellers ventede på dem. Derudover fortælles at Nicolaos ved et mirakel gav livet tilbage til tre skoledrenge som var blevet dræbt. Nicolaos blev helgen for søfolk og børn.

Sankt Nicolaus navnedag er d. 6. december. D. 28/12 er de uskyldige børns fest i den katolske kirke hvor man mindes alle de børn som blev dræbt af Kong Herodes soldater i jagten på at dræbe Jesus Barnet. I 1200 tallet blev børnenes dag flyttet til sankt Nicolaos dag d. 6 december. Børnene som var med til festen fik uddelt en Nicolaos mønt til minde om begivenhederne. Senere blev Nicolaos Mønten istedet til uddeling af penge og godter til alle artige børn, men alle uartige børn kunne risikere at få ris. 

I Holland kaldes julemanden for Sinterklaas/ Sint-Nicolaas og fik en følgesvend som hedder Swarte Piet som blev sat til alt det grove som at klatre ned i skorstene og give uartige børn ris. I dag uddeler Swarte Piet slik til børn.  

Da hollænderne begyndte at udvandre til USA i 1626 blev Sint-Nicolaas kendt undernavnet Santa Claus. Indtil udvandringen var Nicolaos afbildet som en bisp med stav, kappe og bispehat, men begyndte at antage udvandrenes påklædning i form at store støvler, hue og vams. Swarte Piet forsvinder fra amerikansk tradition. 

I slutningen af 1800-tallet kommer Santa Claus tilbage til Europa hvor man i Danmark indtil da have julenissen og juletræet til jul. Efterhnden blev julenissen udkonkurreret af Santa Claus eller Julemanden som danskerne døber ham. Den ældste danske beskrivelse af julemanden er i "den gamle jul" i Peters Jul fra 1866 hvor julemanden kommer gående med store kanestøvler gennem byen og lytter ved dørene for at vide hvor artige og uartige børn bor. De steder hvor der bor artige børn går julemanden ind og tænder juletræet.

Julemanden kommer flyvende i hans rensdyrforspændte kane for første gang i 1823 hvor han går under navnet Sankt Nicholas. 

I 1898 blev "Julemandens bog" udgivet hvor man for første gang kan læse om at julemanden bor langt mod nord og kommer og udbringer gaver til byens børn i juletiden

Julenissen: Helt fra gammel tid kender man historier om nisser hvor de optræder i folkesagn helt tilbage fra vikingetiden. Oprindeligt var nisser husbeskyttere og havde ikke noget specielt med julen at gøre. 

I starten af 1800'tallet var Danmark gået statsbankerot efter Napolionskrigene og man havde i Danmark brug for noget som kunne styrke den nationale identitet. Det danske borgerskab i byerne begyndte blandt andet at hjemtage juletraditioner fra udlandet, men der blev også dannet helt nye juletraditioner som julenissen: 

Just Mathias Thiele som var ansat på Det Kongelige Bibliotek indsamlede danske folkesagn og udgav dem, heri indgik mange fortællinger om nissen som husbeskytter. Det danske borgerskab med prominente folk og kunstnere begyndte at flette nissen ind i julen og historier blev skabt om hvordan julenisserne boede på loftet og fik deres julegrød og hver jul kom med gaver til børnene.

Julenissen er noget særegent for Danmark. I andre lande findes også nisser, men det at nissen er blevet en julenisse som en del af juletraditionen er dansk.

Sidenhen er der kommet mange traditioner for hvad en lille julenisse gør af drillerier. Se forslag her.

Juletræ: I 1400-1500 tallet holdt tyske håndværkerlaug en slags juletræs fest hvor et pyntet juletræ blev sat ind i laugssalen i forbindelse med julen og skulle stå der til Hellig Tre Konger hvor medlemmernes børn måtte åbne de små gaver som hang på træet grene. I 1600-tallets Strasbourgh var private juletræer pyntet med glimmersager, farvet papir, æbler, sukkersager og dukker. Juletræets oprindelse kan også spores tilbage til det gamle Livonien (Letland og Estland) hvor man opstillede det første juletræ i 1441

Den tyske tradition med juletræ sprede sig til Danmark hvor Danmarks første juletræ blev tændt på Holsteinsborg Gods i 1808. I københavn blev det første juletræ tændt i 1811 hos familien Lehmann hvor faderen var en præstesøn fra Holsten. I løbet af 1800-tallet begyndte juletræet at blive almindeligt i borgerlige hjem, men det var dog først omkring 1. verdenskrig at juletræet blev rigtig udbredt udenfor borgerskabet. I fattige arbejderhjem anvendte man hjemmelavede træer da ægte juletræer var for bekostelige. 

Traditionen med at danse om juletræet opstod mellem 1830 og 1840 hvor man i Danmark, Norge og Sverige begyndte denne tradition for at børnene kunne studere alle julegaverne som hang på træet sammen med julepynten.

Juletræs-stjernen symboliserer ledestjernen som lyste over stalden i Bethelehem hvor Jesus blev født. 

Lucia: 

Fra gammel tid var solhverv fikseret til d. 13 december (Lucianat) som således var årets længste og "Lussenat" var natten mellem d. 12 og 13 december indtil man overgik til den gregorianske kalender i 1700.

I Tyskland og Frankrig havde man allerede i 1600-tallet en tradition med at juleenglen i skikkelse af en ung kvinde med lys i håret gik fra hus til hus.

I Sverige begyndte traditionen i godsejerkredse i slutningen af 1800-tallet. Luciaskikken hvor hvidklæde børn og unge piger går på række efter en ung pige med lys i håret blev startet i 1927. 

I Danmark blev det første lucia optog afholdt i København i 1944 hvor der blev arrangeret en Lucia fest efter det svenske forbillede. Foreningen "Nordens" generalsekretær Frantz Wendt gjorde en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen til skoler, alderdomshjem mm. under Danmarks besættelse, men det var først efter krigen at traditionen bredte sig ud over hele landet.

Mistelten: Traditionen med at hænge misteltene op i huset går helt tilbage til før kristi fødsel hvor keltiske præster mente at misteltenen havde mystiske kræfter som kunne bringe held til husstanden og forhindre onde onde. 

At kysse under misteltenen kan stamme fra to kilder: 

• Nordisk mytologi hvor misteltenen nogle steder beskrives som et tegn på kærlighed og venskab, og hvor det var sædvane at kysse under misteltenen. 
• At kysse under misteltenen stammer fra en gammel romersk religiøs fest som blev holdt omkring vintersolhverv til ære for guden Saturnus. Saturnia Festivallen blev holdt d. 17 december og blev senere udvidet til at vare i 7 dage i alt og senere var det at kysse under misteltenen også en del af et primitivt bryllups ritual. 

I 1700'tallet startede den engelske juletradition hvor unge kvinder som står under misteltenen skal kysses. I følge juletraditionen skulle manden plukke et bær af misteltenen efter hvert kys. Ført når der ikke var flere bær tilbage skulle der ikke kysses mere.

Pakkeleg: Dette er en juletradition i min familie, men ikke en national tradition... endnu:) Spillet tager vi lige efter juleanden, flæskesteg mm er blevet spist og alle har brug for en pause inden ris ala manden. Alle gæster har medbragt 1-2 gaver som ligges ind på bordets midte. Et ur stilles og gemmes væk, så ingen kan se hvornår det ringer (ex. 5-7 min). Derefter slår man efter tur med terninger, slår man 6 må man tage en gave.  Når alle gaver på midten af bordet er væk, må man tage gaver fra hinanden, lige indtil uret ringer. Når uret ringer må man beholde de gaver man har foran sig.