Opskrifter: Mad til halloween

Giftige svampe til salaten

Alt du skal bruge til at lave disse søde svampe til salaten er radiser og en urtekniv. De kan med fordel laves nogle timer før gæsterne kommer - bare kom dem i en skål med koldt vand i køleskabet.

Heksefingre

Grissini-slanger

Spis evt. grissinierne til tomatsuppe - klik her for at komme til opskrift på nem hjemmelavet tomatsuppe.
Halloween 2013 lavede vi disse sammen med tomat suppen. Aftenen inden spurgte jeg min store pige på 4½ år om hun ikke kunne finde på et ulækkert Halloween navn til suppen.
Victoria: Hmmm.... NU har jeg det!!! .... Vi kalder det broccoli suppe!!! Det er ulækkert!
Mig: Men broccoli suppe er jo grønt... tomat suppe er jo rød.
Victoria: Ok... så broccoli suppe med HEKS i!!!


Sort olie (lakrids sirup).


Ingredienser:
140 gram (1 pose) zulu lakrids (eller anden hård lakrids)
3.7 dl vand.

Fremgangsmåde: Kom vandet i en tykbundet gryde. Når vandet koger kommes lakridsen i vandet og der røres med piskeris til lakridsen er opløst. Siruppen skal koge ca 1/3 ind - ca. 25 min - med jævnlig omrøring.
Lakrids siruppen serverede vi til vanilje is og jordbær.


Pizza-mumier

Her en meget nem og hurtig halloween opskrift.
Ingredienser:
Mini-pizzaer (kan evt. købes i Lidl, det er dem jeg har brugt)
oliven
pizza.

Knogler

Ingredienser:
4 æggehvider
2 dl sukker.
Sprøjtepose og rund tyl.

 Fremgangsmåde:
Pisk hviderne helt stive (medium hastighed). Tilsæt derefter sukkeret lidt efter lidt. Pisk indtil massen er skinnende i overfladen.
Kom i sprøjteposen og lav knoglerne i en flydende bevægelse.
Bag i ovnen ved 125 grader i 45 min.

Gulerods Græskar


Alt du behøver er en gulerod og en urtekniv:)



Knogle-boller
Klik på billedet for at komme til opskriften.

Hekse-buffet


Lilla spagetti med øjne og orme:
Indkøbsliste:
Alm. spagetti
Lilla pastafarve
Oliven
Peberfrugt
lange gulerødder
Fremgangsmåde:
Skær lange tynde stykker af gulerødderne, kog dem i vand så de bliver til "slatne" orme. Kog vand sammen med 1 knsp-½ tsk pastafarve samt lidt olivenolie. Når vandet koger kommes spagetti i og der koges efter anvisning på pasta-posen.
Øjne: I år kunne jeg desværre ikke finde de små runde mozarella oste, som ellers er perfekte til disse øjne. Kan man finde de helt runde, skæres en lille fordybning hvor en halveret oliven kommes i, øjets midte er et lille stykke peber frugt.

Afhuggede blodige fingre:
Indkøbsliste:
Rød peberfrugt
Friskost, naturel
Pølser uden skind.
Ketchup.
Fremgangsmåde:
Lav en masse negle ud af peberfrugt. Lav et indhak i spidsen af pølsen / fingeren hvor neglen skal sidde efter stegning. Lav derefter overfladiske ridser i pølsen hvor knoerne er. Steg pølsen. Smør noget friskost på fingerspidsen og tilføj peberfrugten "neglen". Dyb den anden ende af pølsen ned i noget ketchup.

Afhuggede fingre version 2

Afhuggede halloween fingre
Alt du skal bruge er
Pølser
Løg 
Ketchup
Skær de 3 riller midtpå inden du steger pølserne. Løget sættes fast ved at skære et "nejlelege" hvor den sættes ind under pølseskindet.

Hekse pasta med champignon og øjne.
Indkøbsliste:
Brune champignon
1 glas grøn pesto
1 pose pasta
Mozarella ost: De små runde.
Oliven
Peberfrugt.
Fremgangsmåde:
Svits de brune champignon. Lav øjne (fremgangsmåde som ved råden spagetti).
Som ved rådden spagetti, fraset at der ikke skal kommes andet i det kogende vand end olivenolie. Når vandet er hældt fra pastaen kommes de i et serveringsfad og blandes her med den grønne pesto og de andre ingredienser.

Hekse tomater (hjemmelavede semi-dried tomater)
Disse hjemmelavede semi-dried tomater smager himmelsk samme med pasta vendt i grøn pesto.

 1 bakke cherrytomater (økologiske fra DK er bedst til at give kraftig smag)
6-8 blade frisk basilikum
2 fed hvidløg
1 spsk sukker
½ dl olivenolie
Salt og peber

Tænd ovnen på 100 grader.
Skær tomaterne i halve, kom dem i en skål sammen med presset hvidløg, sukker, hakket basilikum, salt og peber. Rør rundt indtil alle ingredienser er blandet godt sammen.
Kom tomaterne i et fad og placer denne i ovnen på midterste hylde i ca 3-4 timer.

Halloween-boller


Ingredienser:
50 g gær
5 spsk lunkent vand.
50 g smør
3 dl sødmælk
8-9 dl hvedemel
½ tsk kardemomme (kan undlades)
1 æggeblomme til pensling blandt med lidt vand.
lidt salt
1 spsk sukker.
Pastafarver: Holly green og peach. 

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 210 grader.
 Bland gær og lunkent vand. Smelt smøret i en gryde og tilsæt mælken når smøret er smeltet, tag derefter gryden væk fra kogepladen. Kom mel op i gær-blandingen og tilsæt derefter smør-blandingen. Tilsæt kardemomme, sukker og salt. Del bolledejen op i to dele og farv den ene grøn og den anden orange. Form orange boller og sæt en grøn top på.

Lad bollerne hæve i 30 min.

Bag i ovnen ved 210 grader i 10 min.

Kommentarer

  1. Herlige ideer - skal helt sikkert bage heksefingerne :-)

    SvarSlet
  2. Fingrene er altid et hit - sidste år havde jeg bagt en kæmpe portion i håb om at der både var til kagedag på arbejde og til halloween hjemme... men der gik meget store mus i krukken... :) Rigtig god bagelyst.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Modellerings chokolade

Opskrift: Flødeboller med vaffelbund

Icing Cornet/ kræmmerhus tutorial