20. august 2013

FAQ: Fødevarestyrelsen og regler gældende for hobby-bagere.

Der er altid en del tvivl om man må sælge kager fra privat husstand, så jeg kontaktede Fødevarestyrelsen efter at have læst om gældende regler på deres hjemmeside. Jeg fik hurtigt svar så det var rigtig dejligt. Her er svaret fra fødevarestyrelsen:

Hvis man bager kager mhp. fortjeneste gælder følgende regler.

Du må holde 10 arrangementer af 2-3 dages varighed om året, dog aldrig over 30 dage, og så er det lige meget hvor mange kager du sælger. Dette hører under bagatelgrænsen, hvis du overholder dette, ellers er det en registrering som fødevarevirksomhed. Husk altid at være opmærksom på indtjeningen, den må aldrig overstige 50.000,00 kr. uden du skal have et næringsbrev, og helt sikkert også lade dig registrere som fødevarevirksomhed.

Du skal huske at du altid skal overholde hygiejnereglerne, uanset om du er registreret eller ej.

Læs også nedenstående links.



Husk at opgive din hobby indkomst til skat.



Rigtig god bagelyst til Jer alle!

18. august 2013

Opskrift: Rabarbertærte med marcipan


Ingredienser dej:
150 g sukker
2 æg
100 g smør
100 g mel
50 g kokosmel
100 g marcipan, skåret i små tern
100 g rabarber
2 tsk vanillesukker eller korn af ½ vanillestang.
1 tsk bagepulver

Ingredienser topping:
100 g marcipan, skåret i små tern
100 g sukker
75 g alm. smør, stuetemperatur
200 g rabarber

Fremgangsmåde:
Pisk æg og sukker til det er en lys og luftig masse. Tilsæt smør. I en skål blandes alle de tørre ingredienser, og blandes derefter i dejen. Tilsæt til sidst rabarber og marcipan. Kom tærtedejen i en smurt form.
Bland nu alle ingredienser til topping i en separat skål, bland til det er en ensartet masse.
Kom toppingen ovenpå tærtedejen og tryk den lidt ned i dejen.
Bages i ovnen ved 170 grader i 30-35 min.

Tip: Kagen smager rigtig dejligt med lidt creme fraiche eller vanilleis.

Velbekomme!

15. august 2013

Opskrift gulerodsboller


Ingredienser:
350 g gulerødder
4 dl sødmælk
50 g gær
2 tsk sukker
2 tsk salt
700 g hvedemel
2 æg
100 g solsikkekerner

Fremgangsmåde:
Kom mælken i en kasserolle og varm op til lunken temperatur. Bland gær og mælk sammen. Skræl gulerødderne og riv dem. Kom herefter salt, sukker, solsikkekerner og gulerødder i gærblandingen. Tilsæt mel og æg.
Lad dejen hæve i 30 min. Ælt herefter dejen og form dem til 12-16 boller. Lad bollerne efterhæve på bageplade i ca. 30 min. Bages i forvarmet ovn 210 grader i ca 10 min.


Velbekomme:)

13. august 2013

Marcipan/ fondant beregner

Rund (7.5 cm høj)
Størrelse kage (cm diameter)
Gram marcipan/ fondant


15
300


20
400


25 Kageeventyr.dk
600


30
900


35
1200
Firkantet (7.5 cm høj)
20
600


25
800


28
900
Blomsterform (5 cm høj)
15
300


22,5 Kageeventyr.dk
500


30
850


37,5
1100
Andre ca. (7.5 cm høj)
18
300


24
500


28
700

Jeg har lavet denne tabel som vejledning til hvor meget marcipan/ fondant der skal til at overtrække en etage. 

Lav dit eget mandelmel

Så fik jeg endelig prøvet kræfter med at lave mit eget mandelmel. Det var meget nemt, men konsistensen er ikke helt så fint som når man køber det - til gengæld får man en lidt mere aromatisk duft og smag.

Af 200 gram mandler blev der 175 g færdig mandelmel.

Dette skal du bruge: 
200 g mandler
vand
Kasserolle
Food processor.

Fremgangsmåde: 
Kog de hele mandler til skrællen løsning. Smut mandlerne. Lad mandlerne blive helt tørre på et klæde/ køkkenrulle.
Kom de tørre mandler i foodprocessoren og kør indtil de har konsistens som fint revet parmasan ost.
Din mandelmel er nu klar til at bruge i ex. macaroons eller brød.


7. august 2013

Husk at tilmelde jer DM i cupcakes

Jeg faldt over en reklame for DM i cupcakes som Imerco afholder.

Klik her for at komme til siden og tilmelde jeres flotte cupcakes:)

Billedet skal være hos Imerco senest mandag d. 19 august.

Præmier:
1. præmie: Gavekort 3.000,-
2. præmie: Gavekort 2.000,-
3.-5. præmie: Bosch køkkenmaskiner MUM4880

Rigtig meget pøj pøj til alle Jer som deltager!!!

Kage overtræk - et lille tip.


Jeg har længe ledt efter et godt produkt til at overtrække kager med da jeg ikke selv kan lide at spise fondant... og jeg har smagt rigtig mange slags hvis ikke alle i tidens løb. Tror alle vi kagedekoratører har oplevet at gæster høfligt efterlader fondant tilbage på tallerkenen - for selvom den er meget smuk og god til det visuelle, så er det ikke noget mange har lyst til at spise - langt fra.

Da jeg skulle lave bryllupskage til min gode veninde havde hun også et specifikt ønske om at den blev overtrukket med marcipan, da hun synes det er pinligt når fondant bliver skrabet af kager til de fester hun havde været til... så nu måtte jeg ud af min comfort-zone og prøve at overtrække med marcipan.

Jeg blev glædeligt overrasket over Zeelandia Marcipan, købt hos Deleukste Taarten Shop (klik på link for at komme til produktsiden). Den er nem at arbejde med, har en fin ensartet konsistens, og så var den meget stabil i sommervarmen - jeg var ellers meget spændt på om den ville "svede" ligesom fondant har tendens til, men det gjorde den ikke.

Nu har jeg brugt zeelandia marcipanen et par gange, og er absolut vild med den fordi den er nem at anvende, gæsterne spiser rub og stup og derudover så sveder den ikke i sommervarmen. Så derfor ville jeg lige dele dette lille tip med jer.

Jeg vil anbefale at man køber et underlag til at rulle marcipan og fondant ud med så det ikke sætter sig fast på bordoverfladen.

Billede udlånt med tilladelse fra Deleukste Taarten Shop.