20. maj 2013

Opskrift: Banan-kanel muffins



Ingredienser:
170 g sukker
125 g usaltet smør, stuetemperatur
2 æg
300 g moden banan, most (ca.. 3 små bananer)
1 tsk vanille sukker
280 g mel
1 tsk natron
½ tsk salt
½ tsk kanel

Topping - kan undlades:
Smeltet usaltet smør.
Kanelsukker

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 grader
Bland sukker og smør grundigt. Tilsæt æg, et af gangen. Tilsæt de resterende ingredienser og rør indtil det er en ensartet masse.
Kom muffindejen i forme og bag i ovnen i ca. 25 min.
Når muffins er bagt færdigt afkøles de lidt.
Smelt smør og pensl det på de færdige muffins som herefter dyppes i kanelsukret.

Serveres lune.

Velbekomme.

17. maj 2013

Historien om Pinse

Hvornår:
Ordet pinse stammer fra det græske ord for halvtredsindstyvende (pentekoste) og pinsedag falder altid på den syvende søndag (50. dage) efter påske. 2. påskedag er i Danmark også en helligdag. Oprindeligt var der også en 3. pinsedag men denne blev fjernet i 1770 under Struenses store helligdagsreform.

Baggrunden for påske:
Kort fortalt er pinsen en helligdag hvor man fejrer helligåndens komme og den kristne kirkes "fødselsdag".
I Lukasevangeliet fortælles det at Jesus inden Kristi Himmelfars dag lovede disciplene at de skulle få kraften fra Helligåden, hvorefter de skulle drage ud i verden og missionere. Apostlenes Gerninger fortsætter beretningen om at helligårnden kom til apostlene 10 dage efter at Jesus steg til himlen, hvor de var igang med at fejre en jødisk højtid i Jerusalem (Shavout). Pludselig hørete de  pludselig på pinsedag hørte lyden af et kaftigt vindstød og tunger af ild som satte sig på apostlene. Apostlene blev fyldt af helligånden og begyndte at tale på andre tungemål hvormed at de kunne tale og forstå mennesker af anden baggrund, hvorefter de drog ud i verden for at forkynde det kriste budskab om Jesus Kristus.
Helligånden er Guds usynlige nærver og symboliseres ofte ved duen, vinden og ilden.
Disciplene sendes ud i verden
Pinsens traditioner:
At bringe lykke over husstanden: Man kunne samle lykke til huset resten af året hvis man gik ud af sit hus og fejede ind mod hoveddøren.
At se pinsesolen danse: At se solen danse pinsemorgen er en forestilling som stammer fra midten af 1800-tallet, hvor man mente at solen dansede påskemorgen i ren lykke over at Jesus var genopstanden. Senere i 1800 tallet kom der en tradition i København om at man mødtes i Frederiksberg for at se solen danse. Mange børnefamilier havde pakket madpakker og børnene var klædt i fint tøj.
 
Pinse maden:
Madtraditionen for pinsen er en relativt ny tradition som blev foreslået af biskoppen i Roskilde, som ville fejre pinsen/ helligåndens komme ved at indtage røde råvarer, herunder rødfisk og rødtunge, til minde om helligåndens røde flammer.

14. maj 2013

Opskrift: Lyse morgenmad's muffins


På Mors dag i år havde jeg døgnvagt, og syntes derfor at vi skulle starte dagen lidt ekstra hyggeligt. Så jeg stod op lige lidt før end jeg plejer og bagte disse. De tager ca. 40-50 min at lave.

Til 16-18 muffins

Ingredienser:
550 g hvedemel
110 g sukker
1 tsk sukker
6 tsk bagepulver
250 g usaltet smør, tempereret.
2 æg
5 dl letmælk

Serveres til:
Smør og syltetøj.

Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt smøret. Bland æg og mælk og hæld det i melblandingen.  Rør indtil det er en ensartet masse.
Kommes i cupcake forme og bages ved 180 grader i 25 min.

De er rigtig skønne lune med smør og syltetøj på.

Velbekomme!

9. maj 2013

Opskrift: Mor's dag biscotti

Så er det Mors dag lige rundt om hjørnet, og hvad bedre end at fejre det med hjemmelavede godter?
Her er opskriften på skønne biscotti. Biscotti/ småkage glasset er et Cafe Noir glas som jeg har vasket og derpå skrevet og tegnet på med en glas-tush og sat lille sløjfe omkring.

Ingredienser:
100 g alm. saltet smør
80 g mørk muscovadosukker
1 1/4 dl mælk
300 g hvedemel
1 tsk bagepulver
50 g nødder (ex. blanding af mandler og usaltede pistache nødder)
æg til pensling
Rørsukker (evt. hjemmelavet vanille-sukker)

Fremgangsmåde:
Rør sukker og fedtstof til en ensartet blanding. Derefter tilsættes mælk, mel og bagepulver og der røres med dejkroge indtil det er en ensartet masse. Tilsæt derefter nødder og rør indtil de ligeledes er ensartet fordelt i dejen.
Del dejen i 4 lige store portioner, som trilles til "stænger/ ruller". Tag nu biscotti-rullerne og læg dem på en tallerken som hviler i køleskabet i 45 min med husholdningsfilm omkring.
Tag biscotti-rullerne ud og pensl dem med æggeblomme blandet med lidt vand. Drys rørsukker over.
Bag biscotti-rullerne i 15 min ved 200 grader.
Tag biscotti-rullerne ud og skær dem skævt i ca. 1-1½ cm tykke skiver. Bages i ovnen i yderligere 15 min ved 150 grader.
Der skrues nu ned for temperaturen til 75 grader, og biscottier eftertørres i 3 timer.
Lad biscotti stå og køle af inden de kommes i beholdere.

Rigtig god Mors/ Mormors/ Oldemors dag 2013 til alle!

Små kage projekter som dette er også en fantastisk mulighed for at få de små med i køkkenet og hygge over bagning; Victoria (4 år) hældte ingredienser i og hjalp med at røre rundt, samt trillede biscotti-stængerne. Caroline (2 år) penslede biscottierne samt dryssede rørsukker på.

5. maj 2013

Opskrift: Æble-kanel cupcakes



Disse cupcakes er absolut skønne, så dette er en opskrift jeg har delt ud mange gange blandt venner og familie.
Ingredienser:
125 g usaltet smør, stuetemperatur
130 g alm. sukker
2 æg
220 g hvedemel
1½ tsk bagepulver
1.25 dl sødmælk
korn fra 1 vanillestang eller 2 tsk vanilleekstrakt.

Ingredienser fyld:
1 dl hvedemel
50 g sukker
60 g smør
2 spsk stødt kanel
1 æble.

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 175 grader.
Bland smør og sukker sammen til en luftig masse. Tilsæt derefter æg et af gangen. Tilsæt herefter mel, bagepulver, mælk vanillekorn.
Fyldet: Fjern skræl og kernehuset. Hak æblet i små tern.
Smelt smøret i en gryde. Når smøret er smeltet tages den af varmen og de øvrige ingredienser til fyldet kommes ned i.
 

Kom først dejen den i cupcakeformen og tilsæt derefter fyldet i midten og tryk det lidt ned. Drys evt. med stødt kanel ovenpå cupcaken.


Bages i ovnen i ca. 25 min.
Velbekomme!

Opskrift: Hjemmelavet vanillesukker

Hjemmelavet vanillesukker er utrolig nemt at lave og en rigtig god måde at udnytte dine tomme vanillestængler. Derudover er den hjemmelavede vanillesukker dejlig aromatisk.

Ingredienser:
Rørsukker (evt. alm sukker)
Vanillestænger (tomme)

De tomme vanillestænger kommes ned i glas sammen med rørsukker. Kan anvendes efter 14 dage når sukkeret har taget smag fra vanillestængerne.

Glasset jeg har brugt på billedet er et tomt glas hvor der tidligere har været pulver-kaffe i fra Café Noir.