28. april 2013

Påskeløbet:)

Traditionen fra sidste år var ægge-jagt i haven hvor der var ca. 40 plastikæg som var gemt udenfor. Det var et stort hit for de små poder som var mellem 0 og 4 år, ialt 13 børn som styrtede rundt i jagten på æg:) Nedenfor billede af Victoria og hendes veninde Avin som havde fundt æg i rhodendendronbedet:)
Vi havde fundet gulerods-slikposer fra Tigeren igen i år som belønning fra "påskeharen" samt et sølv-flammeæg til den som havde fundet flest påskeæg i haven.



Jeg brugte oval kageform til at lave ægget. Jeg stablede kagen, lod den køle lidt og derefter skar jeg den til med en alm. brødkniv. Af resterne lavede jeg cake pops.
Jeg gjorde dog den fejl da jeg skulle lave cake pops at tage fat i den forkerte pose hvid chokolade... den bagestabile, så coatingen blev ikke så flot - men som altid er de små cake pops et hit - især for de små!
Kage og cake pops var lavet af alm chokolade med chokolade ganache.
Jeg vil også lige dele et billede af en buket jeg fik af min meget kreative veninde Kamilla. Hun laver alt fra lamper, borde, fuglehuse, ting til haven ovs. Her har hun lavet en fuglerede-påske-buket:)

27. april 2013

Borddekorationer

Jeg var ved et tilfælde forbi Ros Torv hvor de for nogle uger siden havde lille bryllupsmesse hvor forskellige firmaer havde deres bud på blomster, kager, kjoler og borddekorationer.

De nedenfor viste borddekorationer er lavet af Lindenborg kro som ligger lidt undenfor Roskilde hvor der er mulighed for at holde både private arrangementer og firmaarrangementer i naturskønne omgivelser med blandt andet udsigt til Roskilde Fjord.
En af medarbejderne fra kroen fortalte at man gerne må medbringe egen kage til festligheder som ex. bryllup - UDEN at skulle betale tallerken pris (modsat visse andre restauranter og caféer som gladeligt tager op til 40 kr pr "tallerken-vask" hvis man selv medbringer kage). De havde flere andre muligheder for at man kunne gøre festen helt skræddersyet ens ønsker og drømme, så herfra lige lidt reklame men også inspiration:).











25. april 2013

Opskrift: Hveder til Store Bededag.

Læs historien om Store Bededag, hvedeknopper og gåturen på volden her.




Ingredienser:
25 g gær
½ dl lunkent vand
30 g smør
530 g hvedemel
2 del sødmælk
2 æg
1 tsk salt
2 tsk sukker
1 tsk kardemomme

Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i det lunkne vand.
I en lille gryde smeltes smøret under svag varme. Når smøret er smeltet tilsættes mælken og gryden tages af varmen. Tilsæt mælkeblandingen og de øvrige ingredienser til gær-blandingen.
Lad dejen hæve ca 1 time.

Ælt dejen igennem og tril en tyk pølse som deles til 10-12 boller. Læg bollerne i en lille bradepande med ca 1½ cm mellemrum.
Lad hvederne efterhæve i 25 min.

Tænd ovnen på 200 grader. Bag bollerne i midten af ovnen i ca. 30 min.
Tag hvederne er færdigbagt brækkes hvedeknopperne fra hinanden og køles på en rist.

Rist evt. inden de spises med lidt smør på:)

Velbekomme.

Historien bag Store Bededag

Store bededags oprindelse:
Store Bededag blev "oprettet" af Hans Bagger som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693.  Ialt fik biskoppen indført 3 faste- og bededage i sit stift hvoraf den ene blev lovfæstet ved den kongelige forordning d. 27 marts 1686 og bestemt at være placeret den 4. fredag efter påske og indført over hele landet. 
Store bededag som oprindeligt blev kaldt "ekstraordinær almindelig bededag" blev indvarslet aftenen før med ringning af kirkernes stormklokke (den største klokke) som var et signal om at der ikke måtte drives handel samt at kroer og beværtninger skulle lukke så folk kunne komme rettidigt og ædru til kirken om fredagen/ store bededag. Store Bededag skulle folk afholde sig fra arbejde, rejser, leg og spil samt faste indtil gudtjeneste, højmesse, tolvprædiken og aftensang var afsluttet. 

De varme hveder:
Denne tradition kan spores tilbage til midten af 1800-tallet. Da Store Bededag var en arbejdsfri bede-/faste dag måtte bagerne ikke arbejde fra solnedgang før Store bededag og hele store bededag. Derfor bagte de hvedeknopper dagen før som folk kunne varme og spise dagen efter når fasten var overstået. Traditionen blev dog at hvedeknopperne blev taget hjem og spist torsdag aften mens de stadig var lune.

Opskrift på varme hveder finder du her.

Tur på volden:
I starten var det en tradition for det københavnske borgerskab der ved lyden af klokkespillet fra Frue Kirke gik en tur på volden når klokkespillet blev sat igang på Store Bededagsafte. Senere var spadsereturen også en tradition som alle andre samfundslag tog del i.
Klokkespillet blev sat op i 1747 men gik til grunde efter englændernes bombardement i 1807 hvor kirkens spir blev ramt og styrtede ned over hovedbygningen som udbrændte helt. 
Københavns volde blev sløjfet, men spadserturen er stadig en tradition nu ved Christianshavns volde eller kastellet.

21. april 2013

Opskrift: Jordbær-hindbær tærte

Denne kage serverede vi til min Mors 60 års fødselsdag:) En gæst ønskede opskriften så her er den:)

Ingredienser:
Tærtebund:
120 g usaltet smør, stuetemperatur
90 g flormelis
30 g mandelmel
1 æg
430 g mel
½ tsk salt

Fyld:
250 g lys muscovadosukker
240 g usaltet smør, stuetemperatur
1 vanillestang, kornene af
170 g mandelmel
80 g usaltede pistaciekerner, blendet til en ensartet pasta.
3 æg
10 g hvedemel

Derudover skal du bruge
1 bakke jordbær
1 bakke hindbær
Ribs eller solbær gelé

Pynt evt. med friske mynteblade.


Fremgangsmåde:
Mørdejen: Bland først smør, flormelis og mandelmel. Tilsæt herefter resten af dej-ingredienserne. Smør en tærteform og kom herefter den løse mørdej i og dæk bund og kanter. Kom bunden i køleskabet ca 1 time til den er blevet hårdere. Tænd ovnen på 180 grader.
Imens forberedes fyldet: Bland sukker og smør grundigt. Tilsæt herefter mandelmel, pistacia-pasta, vanillekorn, salt og hvedemel. Tilsæt herefter et æg ad gangen og bland til det er en homogen masse.
Bland smør, flormelis og mandelmel sammen. Tilsæt herefter resten af ingredienserne.
Tag tærteformen ud af køleskabet og hæld fyldet ovenpå. Bages nu i ovnen i ca. 50 min til den er gylden ovenpå - test med en gaffel om tærten er færdig.
Lad tærten afkøle.
Imens skylles jordbær og hindbær. Jordbær skæres i halve, og derefter anrettes bærene oven på tærten når denne er afkølet. Pensl med smeltet gelé og servér:)

Velbekomme

Opskrift: Småkager med pekan-drys.

Denne opskrift lavede jeg ud fra "grundopskriften" svenske karamelsmåkager, man skulle da være et skarn hvis man ikke prøvede at mikse og gøre tingene lidt anderledes:)

Ingredienser:
100 g usaltet smør, stuetemperatur.
100 g lys muscovadosukker
50 g melis
½ vanilllestang, kornene af
2 spsk lys sirup
120 g hvedemel
1 tsk bagepulver
10-20 g pekannødder
Evt. lidt perlesukker (kan undlades)

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 170 grader.
Pisk smør og sukker grundigt sammen. skrab kornene ud af den ½ vanillestang og kom ned i smør blandingen sammen med resten af ingredienserne.
Tril 2 pølser ud af småkagedejen og pak dem derefter ind i bagepapir. Kom herefter rullerne ind i køleskabet og lad dem blive kolde/ hårde (ca. 1 time).
Tag småkagerullerne ud af køleskabet og skær dem i ca 1 cm tykke skiver. Kom dem på en bageplade med mellemrum imellem dem.
Hak pekannødderne. Pensl småkagerne med lidt past. æggehvide og drys herefter pekannødder og evt. perlesukker ovenpå.
Kom derefter straks småkagerne ind i ovnen i ca. 10 min.

Velbekomme:)

Opskrift: Svenske karamelsmåkager



Jeg fandt en kopi af denne opskrift på arbejdet men fandt aldrig ud af hvem der havde den med. Overskriften var "verdens bedste småkager" og de er bestemt også gode, så opskriften får i selvfølgelig her:

Ingredienser:
100 g usaltet smør, stuetemperatur
1 dl sukker
1 spsk vanillesukker
1 spk lys sirup
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 knsp salt

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 170 grader.
Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland med elpisker til det er en ensartet masse. Rul herefter 2 "pølser" ca. 3 cm tykke. Rul dem hver for sig ind i bagepapir (Så det ligner en gammeldags karamel). Læg småkagedejen ind i køleskabet og lad den blive hård i ca. 1 time.
Tage småkagedejen ud og skær dem i ca 1 cm tykke skiver. Placer med lidt mellemrum på en bageplade, og bag derefter straks i ovnen i 10 min eller til de er gyldne i overfladen.

Velbekomme.

2. april 2013

Patisseriet i Lund

 Billede fra Patisseriet i Lund (Sverige) hvor vi har tilbagt påskedagene.
Til 4 mennesker... ;)

Jeg kan anbefale et besøg forbi Patisseriet som ligger i den centrale del af Lund. Patisseriet har lækkert brød bagt i Stenovn, lækre kager - inklusivt chokolade kager lavet af lækker Valrhona chokolade samt et stort udvalg af forskellige macaroons.

Jeg er typen som nok aldrig bliver træt af de små lækre macaroons som passer perfekt til rigtig mange lejligheder.

Dessertkokken Nikolaos Strangas har lavet en opskrift til Politikkens Kogebog som jeg kan anbefale.
Et lille tip: Macaronsne skal lige ligge og trække 1-2 dage i køleskabet inden de bliver rigtig gode.

Historien om: påske, haren, ægget og gækkebrevet.

I påsken sad vi og snakkede om hvor traditionen med Påskeharen kommer fra og andre søde påske traditioner. Ligeledes må jeg indrømme at kristendommen er jeg ikke helt skarp i, så lidt research var vist på sin plads:) Her er hvad jeg kom frem til:)

Påskeharen:
Der er flere forklaringer på hvorfra påskeharen stammer.
I den germanske hedenske tro (før kristendommen) var haren gudinden Eostres dyr. Haren anså man for at være et frugtbarhedsfremmende dyr. Ved forårsjævdøgn fejrede man Eostre ved at spise og ofre æg, som også ansås for at være frugtbarhedsfremmende.
I tysk litteratur kan man finde bekrivelser tilbage fra 1756 af en påske hare som går og gemmer æg i naturen som skal findes.
I Danmark kom traditionen fra Tyskland til Danmark i starten af 1900-tallet. Traditionen startede i Sønderjulland og har herefter bredt sig til resten af landet.

sken:
Påsken er en gammel jødisk og kristen tradition.
I den kristne tro omhandler påsken Jesus opstandelse og tiden omkring.
Den kristne tradition indledes i gamle dage med 40 dages faste inden påske som indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagen før fasten var en festdag: Fastelavn.
Ugen inden påske indledes med Palmesøndag, som var den dag Jesus red ind i Jerusalem på et æsel for at fejre den jødiske påske. Skærtorsdag indtog Jesus det sidste måltid med sine disciple (nadveren). Langfredag er dagen med Jesus domfældelse, korsfæstelse og død. Påskesøndag er glædens dag hvor man fejrer Jesus opstandelse.
Jesus viste sig flere gange for mennesker efter opstandelsen, men på Kristi Himmelfartsdag (40 dage efter påske) blev Jesus ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse (50 dage efter påsken) hvor man fejrer Helligåndens komme.
Kristi Himmelfartsdag er 40 dage efter påske
 
Tidspunktet for påsken blev bestemt år 325 ved et kirkemøde i Nikæe til at være 1. søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
 
Påskeægget:
Ca. 58.000 f.kr: Strudseæg blev dekoreret i Sydafrika.
Ca. 3000 f.kr: Strudseæg blev malet med guld og sølv og blev placeret i egyptiske grave.
500 f.kr: Zoroaster i Persien malede æg under Nowruz festivalen - dette var deres nytår fest som blev holdt ved forårsjævndøgn.
200-tallet: Mesopotamiens tidligste kristne var de først til at  kople ægdekorationer til Kristi opstandelse og farvede deres æg røde.
400-tallet: Fasten blev introduceret blandt Europas tidligste kristne. I 1400 tallet var æg, mælk og kød forbudt under fasten.
1290: Kong Edward i England bestilte 450 gulddekorerede æg som blev delt ud som påskegaver til den kongelige husstand.
1700-tallet: I I Frankrig kunne man købe påskeæg lavet af papier-mache og fyldt med små gaver.
1873: Det første chokoladeæg blev lavet af Fry´s i Bristol.
1917: Firmaet Galle og Jessen producerer deres første chokoladepåskeæg.
1920-30'erne: Chokoladepåskeægget begynder at blive populære i de danske hjem, men fik deres endelige gennembrud efter 2. verdenskrig, hvor chokolade igen kom på markedet efter mange år med rationering.

Gækkebrevet:
Gækkebrevene er en dansk tradition som udspringer fra den tyske tradition med bindebreve.
Bindebreve: Ofte meget dekorerede breve med farver, blomster og vers. Bindebreve blev anvendt i Danmart ca. år 1600-1800. Hvis man modtog et bindebrev på sin navnedag, og ikke kunne løse knuden/ gåden, måtte man holde et gilde.
Gækkebrevet er en dansk påsketradition, hvor man klipper et stykke brevpapir i et symetrisk mønster skriver en gåde ex. "mit navn det står med prikker", hvorefter modtageren skal gætte afsenderen. Gækkebrevet indeholdt oprindeligt en vintergæk.