28. januar 2013

Askepot kage


Fødselsdagskage til vores datter Victoria (4) og vores gode vennepars datter Amalie (3). I år havde vi arrangeret fælles fødselsdag for vores piger og børnehavens piger. Det var rigtig hyggeligt at arrangere og holde arrangementet fælles.
Valg af kagedesign var "mellemtingen" mellem Victorias ønske om "Jake og Ønskeøens Pirater" og Amalies ønske om "Hello Kitty" - for en prinsesse fest var de begge helt med på:)

Lege til fødselsdagen:
Flaskeleg: Den flasken peger på må finde sin gave og give den til fødselaren
Stop-dans: Den gode gamle leg hvor det gælder om at stå bum-stille når musikken sættes på pause.
Askepot filmen blev sat på til sidst inden afhentning hvor en masse trætte piger fik en lille pose slik at sidde og hygge sig med.

Om kagen:
Chokoladekage med:
1) Chokolade-ganashe
2) Hindbær mousse rørt med smeltet hvid chokolade
3) Chokolademousse.

Pynt:
Som altid: alt modelleret og overtrukket med Wilton Fondant.
Prinsessekarret: Flamingokugle fra Panduro overtrukket med fondant.
Tryllestav og sy-nål: Kage-ståltråd/ wire
Farver figurer: Primært sugarflair.
Farver kage og cakedrum/ kagefad: Airbrush

Vedr. airbrush: Det kan godt betale sig at købe maskinen i udlandet. Skulle nogen købe fra USA (som jeg har) så husk told og skat samt at de har andre stikkontakter. Dog stadig en god besparelse.

27. januar 2013

Familie gummibåds kage

 
Denne kage var til en 40 års fødselsdagsfest hvor fødselarens kone ville overraske ham med en dekorations-kage af familien i tegneserieudgave. Ønskerne var: Familien, gummibåd, giraf, løve, sommerfugl og balloner. Sidste måtte jeg droppe da der ikke var en ledig plads hvor det passede ind i kage designet. Mht. fyld fik jeg relativt frie hænder, dog ønske om masser af chokolade og lidt knas.
Et stort tillykke med fødselaren herfra.
 
Om kagen:
Chokoladekage med følgende lag/ fyld:
- chokoladeganache over et lag belgisk orange chokolade
- blåbær-brombær mousse med hakkede stykker hvid chokolade
- Chokolade-mandel praline med kandiserede hasselnødder.
 
Pynt: Wilton fondant.
 
Denne gang bestilte jeg gennem Specialkøbmanden, de sender med postdanmark. Fordelen var at de sælger de store pakker wilton fondant (ca 2,2 kg) samt at ved bestilling over 600 kr er fragten gratis. Så der var en stor besparelse at hente hjem. Der er en del børnefødselsdage i familien så jeg fik købt en masse fondant hjem, dejligt.
 
 


17. januar 2013

Nye Oetker produkter

Kære Alle

Jeg fik noget af en dejlig overraskelse idag, en prøvepakke fra Dr. Oetker (Husk at tilmelde Jer deres testpanel på Facebook, gruppen hedder Kagerullen).

Det glæder mig at se på indholdsfortegnelsen for den er simpel og med navne som ikke starter med E-stoffer. Dejligt med naturlige produkter, det er alligevel vores familie og venner vi bager til.

Jeg glæder mig til at teste produkterne!

Rigtig skøn næsten-weekend og weekend til Jer alle!!

Mvh Lise

13. januar 2013

Figenstangs skjuler

I Carolines vuggestue er der "nul-sukker" politik så kager er udelukket... jeg synes dog at Caroline også skulle have en kage-lignende ting med i vuggestue, ligesom Victoria skal have en kage med i børnehave når hun har fødselsdag.
Ideen kom selvfølgelig om morgenen inden aflevering af tøserne og sig selv på arbejde, så udførsel kunne være pænere, men ideen synes jeg nu stadig er god - så den deler jeg her:)

Alt der er brugt er:
Figenstænger
Elastikker til at  binde figenstængerne sammen.
Tallerken
Pap
Klisterbånd (har man mere en 15 min om morgenen, anbefales dog at lime pappet sammen:)