21. april 2013

Opskrift: Jordbær-hindbær tærte

Denne kage serverede vi til min Mors 60 års fødselsdag:) En gæst ønskede opskriften så her er den:)

Ingredienser:
Tærtebund:
120 g usaltet smør, stuetemperatur
90 g flormelis
30 g mandelmel
1 æg
430 g mel
½ tsk salt

Fyld:
250 g lys muscovadosukker
240 g usaltet smør, stuetemperatur
1 vanillestang, kornene af
170 g mandelmel
80 g usaltede pistaciekerner, blendet til en ensartet pasta.
3 æg
10 g hvedemel

Derudover skal du bruge
1 bakke jordbær
1 bakke hindbær
Ribs eller solbær gelé

Pynt evt. med friske mynteblade.


Fremgangsmåde:
Mørdejen: Bland først smør, flormelis og mandelmel. Tilsæt herefter resten af dej-ingredienserne. Smør en tærteform og kom herefter den løse mørdej i og dæk bund og kanter. Kom bunden i køleskabet ca 1 time til den er blevet hårdere. Tænd ovnen på 180 grader.
Imens forberedes fyldet: Bland sukker og smør grundigt. Tilsæt herefter mandelmel, pistacia-pasta, vanillekorn, salt og hvedemel. Tilsæt herefter et æg ad gangen og bland til det er en homogen masse.
Bland smør, flormelis og mandelmel sammen. Tilsæt herefter resten af ingredienserne.
Tag tærteformen ud af køleskabet og hæld fyldet ovenpå. Bages nu i ovnen i ca. 50 min til den er gylden ovenpå - test med en gaffel om tærten er færdig.
Lad tærten afkøle.
Imens skylles jordbær og hindbær. Jordbær skæres i halve, og derefter anrettes bærene oven på tærten når denne er afkølet. Pensl med smeltet gelé og servér:)

Velbekomme

Ingen kommentarer:

Send en kommentar