25. november 2011

Vinterbryllup


Svane & vinter bryllupskage


Vinter bryllupsbuket, lavet af Heidi Winther.


Så blev brylluppet afholdt med fælles tema i forhold til kage og blomster dekoration, som jeg lavede sammen med min veninde Heidi Winther som er blomsterdekoratør. Det har være rigtig sjovt at lave et samarbejde, istedet for blot at sidde og fondant-nørde alene.
Svanen er modelleret i frihånd efter billeder jeg fandt via google, som Eigild Ødegård har taget i 2006. Der er masser af billeder af knopsvanen, hvis du følger linket. Jeg har anvendt glimmer dust til at få svanen til at "glitre" samt håndmalet orange/ sorte dele.

Til at afslutte kagen har jeg anvendt koksgråt silkebånd med lille hjerte smykke sat på (begge dele kan købes i Panduro hobby). Jeg havde først overvejet Lambeth sprøjteglasurs teknik, men pga de store fondant-blomster arrangementer synes jeg alligevel det ville blive for rodet. Blomster har jeg som altid lavet fra Wilton fondant.
Jeg har limet silkebåndet fast ved at lave tylose lim (1 del tylose pulver, blandet med 20 dele kogende vand - lad det stå i køleskabet natten over, så fordeler tylosen sig, og limen er klar næste dag).

Jeg anvendte PME til at overtække kagen - hold op hvor er det bare et taknemmeligt produkt!!!! Uden tvivl den nemmeste sukkermasse til at overtrække kager med, sammenlignet med alle de andre mærker jeg har prøvet. Kan anbefales! :) Jeg købte min hos dinkage.

Mvh Lise
.

22. november 2011

Heidi Winther blomster

Jeg er så enormt heldig at jeg lige straks skal lave et kombineret kage- blomster projekt med min veninde Heidi Winther, som er en helt fantastisk blomster dekoratør - hvorfor jeg gerne vil dele lidt billeder med jer, af hendes fantastiske kreationer.
Så hvis nogen står og skal holde fest, bryllup, dåb, begravelse eller andet og mangler smukke blomster kan jeg anbefale Heidi. Priser svinger fra 500-1500 kr alt efter størrelse og blomstertype. Heidi kan kontaktes på shysmy@gmail.com




















Bas relief modellering

I dette indlæg vil alle bas-relief trin-for-trin/ tutorials blive samlet for at gøre bloggen mere overskuelig og brugervenlig. Lige pt er der kun tutorial på at lave en bas-relief geisha, men der er selvfølgelig planer om flere:)
Lær at lave en bas relief Geisha

CAKE POP ABC: Opskrifter, Fremgangsmåde og TUTORIALS

Jeg har valgt at samle 3 indlæg om cake pops bagning og fremstilling. Alle tutorials er nederst i dette indlæg. Støder du på problemer når du cake pop'er - så skriv i kommentar feltet, så sørger jeg for at der kommer svar på problemet. Rigtig god cake popping:)

Indhold:
  1. Opskrifter og smag
  2. Fremgangsmåde og den perfekte konsistens
    Fejl-grupper mht fedt/ væske indholdet.
  3. Slikkepinden og den rette temperatur
  4. Chokolade:
    Hvilke typer anvendes og hvor købes det billigt
    Hvordan får jeg overskuds chokoladen af.
    Indfarv dit chokolade
    Chokolade tempererings guide
    Chokoladeknapper + blandings vejledning, hvis choko-knapper driller.
    Tips hvis chokolade knapperne klumper.
  5. Holder til tørring.
  6. Cake pop tutorials


1: Opskrifter og smag:
Cake pops er blot kage (efter eget valg) blandet med enten din favorit smørcreme, smøreost (med lidt sukker) eller Cream Cheese Frosting. Ønsker man at tilsætte smag kan dette gøres ved at tilsætte aromaer af forskellig art, alkohol, marmelade - ja, mulighederne er uendelige.
Nedenfor link til følgende opskrifter:
Double Chocolate Cake Pop opskrift (denne lavede jeg til Dr. Oetker)

2: Fremgangsmåde og den perfekte konsistens:
Kagen skal smuldres og kommes i røremaskine (K-spade på maskinen, eller dej-kroge hvis du anvender den håndholdte), kom smørcreme/ smøreost/ Cream cheese frosting i og lad maskinen ælte massen indtil det er romkugle konsistens. Det er vigtigt at massen er sammenhængende og ikke klistrer - massen er perfekt når den lige netop holder sammen, og ikke fedter.
Fejl-grupper:
Kommer du for meget smørcreme risikerer du at fedtindholdet bliver for højt, hvilket under tørre-processen kan bevirke "fedt-dråber" udenpå chokoladen.
Kommer du for lidt smørcreme i din kagedej smuldrer den når du forsøger at trille kugler.

3: Slikkepinden og den korrekte temperatur:
Skal limes fast til cake pop med lidt af den smeltede overtrækschokolade, og derefter ind i køleskabet i 20 min eller fryseren i ca 2 min.
Det er vigtigt at slikkepinden som lige er sat ned i cake pop dejen, ikke kommes i fryseren i længere tid end 2 min (max 4 min), da den ellers bliver for kold hvilket får chokoladen til at krakelerer, når cake pop'en overtrækkes.

4: Chokolade:Almindelig overtrækschokolade, chokolade knapper, Candy Melts (engelske chokolade knapper med/ uden farve). Selv den billige overtræks chokolade fra Carletti kan anvendes lige så vel som den lidt dyrere Candy Melt/ Odense chokolade knapper. Candy Melts findes i stort set alle farver, og du kan købe dem meget billigt hos deleukstetaartenshop.
Hvordan får jeg overskuds chokoladen af: Det gør ikke noget at chokoladen i første omgang kommer på i tykt ujævnt lag; tag slikkepind med den ene hånd og hold slikkepinden i ca 45 graders vinkel, og drej den rundt. Med den anden hånd slås forsigtigt men hurtigt lige under selve cake pop'en. På denne måde kommer overskuds chokoladen hurtigt og nemt af. Derefter er det blot at pynte og komme ind i køleskabet.
Indfarv dit chokolade: Det bedste er at blande med pulverfarverne, men du kan sagtens bruge de flydende pasta-farver. Pastafarverne kan anvendes hvis du skal have en lys farve, mens de mørkere farver kan volde lidt problemer.
Ægte chokolade og chokolade temperering:Dette er vigtigt i forhold til "rigtig chokolade". Candy Melts er et blandingsprodukt, som kan anvendes noget mere hårdhændet. Smelt din chokolade efter chokolade tempererings guiden.
Chokolade knapper: Chokolade knapper er et blandings produkt som ikke er så sart at arbejde med som ægte/ rigtig chokolade - det er meget nemmere, og kan endda laves i mikroovn efter posens anvisninger.
Driller chokoladeknappene ved at blive for stive/ klumpede, er det et godt råd at købe Funcakes, som er meget tynd i konsistens. Bland i forholdet 10:1-2 (hhv Candy Melts: Funcakes). Køber man kun funcakes, skal man være opmærksom på at pga den tynde konsistens, bliver chokoladen let gennemsigtig - så en chokoladekage vil "skinne mørkt igennem" en hvid Funcakes overtræk. Candy Melts er et bedre produkt hvad angår gennemsigtigheden.
Et andet trick er at blande de smeltede candy melts med kakaosmør, det er en meget nem måde at fortynde dine Candy Melts..
Godte kom med en kommentar til mit originale indlæg omkring dette, og skrev at man også kan blande crisco eller palmin i chokoladen hvis den klumper. Dette har jeg ikke prøvet endnu.

5: Holder til tørring af cake pops: Du kan anvende cake dummies, men alternativt kan du kører i Silvan og købe en flamingoplade, bare overtræk den med husholdningsfilm inden du går igang. En god ide er at tage en slikkepind og lave huller med passende afstand inden du går igang, da det til tider kan kræve lidt kræfter at få pinden gennem flamingoen. Til dekorativ servering kan fyldes et glas med farvet sukker.

6: Tutorials/ trin-for-trin beskrivelser:
Nedenfor link til cake pop tutorials:
- Horton Hears A Who Cake pop
- Cupcake cake pop
- Blomster cake pop
- Halloween Græskar cake pop

18. november 2011

Peter Plys trin for trin.

Her en trin for trin til at lave Peter Plys. Tryk på billedet for at se guide/ teksten i større format.


Rigtig god modellerings-lyst til alle:)

Cupcake dekoration trin 2

Trin 2 i cupcake dekoration indeholder: "flyvende" og dinglende stjerner, patchwork teknik og nem modellering af en pakke. Der vil løbende blive opdateret på dette indlæg.

Stjerner:






Materialer til stjerner er som vist på billedet: kop m afkølet kogt vand, kage-ståltråd, stjerner udstukket med småkage udstikker samt tyl til at prikke hul i de dinglende stjerner - jeg har anvendt rund tyl tip nr 3. Stjernerne er lavet af Wilton fondant, uden gum tex/ tylose; tørretid ca 12 t. De lilla ståltråd fandt jeg hos Specialkøbmanden.


På 2. del af billedet har jeg viklet ståltråden 3 x rundt om mit kageværktøj, og derefter trukket ned og derefter rundt-og-ind - jeg har prøvet at illustrere dette med nogle pile på sidste del af billedet.

Gave/ nem modellering.


På billedet ovenfor er vist den nemmeste måde at lave små søde gaver i fondant. Jeg har anvendt Wilton fondant uden noget tilsat. Tørretid er 24 t. Det viste værktøj er købt i Søstrene Grenes - tror jeg gav 3-4 kr for det. Gaverne her er anvendt til Peter Plys cupcakes, trin for trin til at lave en Peter Plys findes under DIY.

Patchwork teknik:


Patchwork teknikken er utrolig nem og giver en super sød effekt. Alt du skal bruge er udstikkere og farvet fondant. Her 5-petal-cutter og en tyl anvendt som udstikker til blomster midten. De søde syninger er lavet med det viste værktøj (kan købes her: http://www.deleukstetaartenshop.nl/tools-modeling-tools-pme-modelling-tools-cutting-wheels-p-101.html eller i danske kageforretninger).


 

Cupcake pynt trin 1

Her vil der løbende komme tips til hvordan man ved hjælp af en tyl alene kan dekorere cupcakes.

Lav de smukkeste sprøjteglasurs roser:
Se hvordan du laver en sprøjteglasurs rose, via denne kagedekorationsfilm som jeg har lavet for Dr. Oetker: http://www.misscupcake.dk/kom-godt-i-gang/dekorationstips.aspx
Det er nederste film som viser hvordan du laver en sprøjteglasurs rose. Man arbejder indefra med 1 blad, derefter 3 overlappende, derefter 5 overlappende og evt. 7 overlappende blade.
Øverste film er hvordan du laver en kaj-kage:).

Kurveflet, nem rose og klassisk twirl

8. november 2011

Pastillage opskrift

Pastillage er rigtig god til de lidt større tynde samt hule konstruktioner, som er god til både "display" figurer samt dekorationer på kager. Ønskes farvet pastillage, skal farven kommes i væsken før det æltes med de tørre ingredienser.

Ingredienser:
8 stk husblas
50 g eddike
Spiselig airbrush farve
1,2 kg flormelis (siet)
300 g Maizena majsmel

Opløs husblas i koldt vand efter pakningens anvisning. Opvarm eddike og rør husblas ud i dette. Tilsæt farve, hvis dette ønskes.
Bland maizena og flormelis i en anden skål, og bland herefter de tørre ingredienser med eddike-blandingen. Ælt til du har en ensatet dej.
Pak dejen ind i plastikpose/ husholdningsfilm, og lad den stå og modne 1 døgn ved stuetemperatur. Eddiken og det høje sukkerindhold er konserverende, så der sker intet ved at lade det stå ved denne temperatur i 12-24 timer. Husk at posen/ husholdningsfilmen skal slutte tæt.
Du er nu klar til at lave fantasifulde dekorationer. Lad din pastilage dekoration tørre i ca 5 dage (ofte mindre, men hvis det er fugtigt i vejret vil det tage lang tid).

TIPS & TRICKS:
Pastillage tørre meget hurtigt, sørg derfor kun at tage den mængde ud af posen/ husholdningsfilmen som du har brug for. Undgå krakeleringer i materialet ved at arbejde relativt hurtigt.
Lim: skal du lime dele sammen, brug da royal icing.
Forme: brug styrofoam/ flamingo kegler som skapelon til slottes tårne, cake-dummies/ glas / ikke-giftigt plastik/ andet hvis du skal lave et rør.
Senere i denne måned kommer illustrationer på pastilage pynt:)