22. august 2011

Bryllups surprise kage






Denne brylllups kage var til min veninde Mai, som faktisk var den første veninde jeg fik da min familie flyttede tilbage til Danmark. Så da hun ringede og spurgte om jeg ikke ville lave hendes bryllupskage var svaret helt klart JA! ... lille men.... ingen måtte vide noget om at de skulle giftes...



Da jeg ankom med kagen, var brudens far lige kommet på uventet visit - S...!!! så mig med høje hæle på løbetur om i baghaven med 3 etagers kage balancerende... og ja, har man været på barsel i 8 mdr er det ikke ligefrem motion eller høje hæle man er tilvænnet - tror jeg lignede lidt en blanding mellem en fuld høne og og en panisk kvinde, som desperat prøvede at skjule sig som en struds... Not a pretty sight... Kagen overlevede dog min lille i-må-ikke-se-kagen-rescue-mission... Jeg tænker selv, at tilpas få mennesker så min aktion til at værdigheden stadig er relativt intakt... meeeeeen, jeg kan tage fejl :)



Først kl 23 var vi klar til afsløringen, så der fik vi musikeren til at spillle bryllups melodien (ta-ta-ta-daaaaa) og ind kom Mai og Palle med brudebuket og den lille blomst der sidder på manden jakke (... hvad er det nu den hedder?!?) - tror der gik 1 min med stilhed før nogen forstod hvad der sket (på nær min jeg-klapper-alene-jubiii-afsløringen-klapsalve - og nej, så meget Asti havde jeg ikke drukket til at det alene kunne være forklaringen.. :) - og så kom klapsalverne og lykønskningerne i stor stil:) Det var en rigtig dejlig og glædelig begivenhed, og hvor har det været sjovt at være "bag kulisserne" i bryllups-overraskelsen.




Et stort tillykke herfra til Mai og Palle.

21. august 2011

Tutorial Tepotte kage

Her en lille tutorial på en nem 3D kage. Jeg har anvendt en ball/ bold kage-form, min er fra Wilton, men alle mærker kan anvendes. Alternativt kan stable nogle almindelige runde kager og derefter selv skærer til.


Dagen før jeg samlede kagen har jeg lavet tud og hank til tepotten. Mål af i forhold til selve kageformen. Jeg har sat kage-ståltråd i, og kom tylosepulver i min fondant. For at de ikke bliver flade af at tørre liggende, har jeg lagt dem ovenpå nogle "baby-vaskeklude", man kan også komme dem i en skål fyldt med ex maizena.






Smør kagen op. Jeg har også kommet noget mousse i denne kage - udhulede kugleformen med en alm. kniv om kom moussen i. Kageresten kan bruges til ex. cake pops.


Overtræk kuglen med fondant.



Sæt hank og tud på kagen. Hvis tuden driller lidt med at passe perfekt, kom da en lille klat royal icing på. Kagen her blev dog samlet uden RI.



Til sidst skal laves et låg: Tag et lille glas og pres den ned på toppen af kagen, lav en lille kegleformet knop, som sættes i midten.


Mal derefter kagen; bland spiselige pulverfarver med alkohol. Jeg valgte at male orkideer - min absolutte favoritblomst... og også den eneste blomst der vil overleve hos mig... grønne fingre har jeg bestemt ikke:)




Rigtig god fornøjelse.


Mvh Lise












Billig drejeplade til kagedekoration



Her er en uundværlig gadget til kagedekoration - et drejefad. Jeg har haft mit i 1½ år og jeg ELSKER det! Nedenfor et billede fra IKEA, hvor jeg også købte mit. Det er billigt (29 kr) og utrolig holdbart. Findes i IKEAs køkkentings afdeling sammen med deres tallerkener, glas, gryder mm.



15. august 2011

Give Away - SLUT

Så er første give away slut her på Kage eventyr, tillykke til de som var hurtigst på tasterne:

Bianca: Modtager vanille, chokolade og jordbær
Fru Wind: Modtager vanille, chokolade og jordbær
Natasia: Modtager vanillle, chokolade og jordbær
Susanne: Modtager chokolade og 2 x jordbær
Janne: Modtager chokolade og 2 x jordbær.

Alle vindere modtager mail idag, og bedes sende adresser. Pakkerne sendes mandag.

Mvh Lise



Hej alle.











Jeg ligger inde med alt for mange Dr. Oetker mousse, end jeg nogensinde kan nå at bruge. SÅ derfor kan de, som ønsker det, få en/ flere gratis Dr. Oetker Mousse. Der findes 3 smags varianter; jordbær, vanille og chokolade.











Mousserne skal blandes op med letmælk (2½ dl) og piskes i 1-2 min med alm. elpisker og vupti - en færdig mousse.











Eneste krav er:





Du skal være fast læser her på bloggen.





Mousse/ Mousser skal afhentes i Roskilde ELLER tilsendes - husk at maile din adresse hvis du er en af de heldige vindere.



Der gives Dr. Oeker mousse væk, så længe "lager haves" efter først til mølle princippet. For at flest muligt kan få gratis mousse pulver, gives kun 1 af hver slags til hver - altså 3 stk til dem som ønsker det.











Send sms til 23927608 eller send kommentar på dette indlæg.











Mvh Lise

13. august 2011

Off topic; fotograf

Hej Alle
Dette er så absolut udenfor kage-emnerne:) Men jeg vil meget gerne dele et rigtig godt link til en meget dygtig hobby fotograf med jer alle. Diana er en erfaren (startede i 2004) og kreativ hobby fotograf, som tager rigtig flotte billeder til MEGET rimelige priser (tror vi alle har oplevet en fiktiv mavepuster, når man kigger på baby-foto priser andre steder... har set priser helt op til 10.000 kr her i DK... helt absurd pris!). Hun tager også gravid fotos, fashion fotos, samt kage/ mad-fotoer; så hvis nogen af jer går med en drøm om at skulle lave en bog om/ med kager, hvad end det er dekoration af kager eller opskriftsbøger, så er Diana et rigtig godt bud på hvem der skal tages fotos.
http://www.dmphotography.dk/#home












2. august 2011

Is elsker

Jeg faldt lige over disse skønne sider i min søgen efter en rigtig ismaskine. Lige pt har vi en af de små som kan købes i isenkræmmerforretninger, men det er liiidt øv, at kapaciteten er så lille med disse og rengøringen uendelig og plus at man altid skal have en kæmpe klods i fryseren som skal i når man laver is. Så nu vil jeg have en rigtig ismaskine som bare virker og kan producerer spandevis af lækker lækker is.

Men i hvert fald, tag et kig på disse link - skønne skønne is opskrifter, på alt fra gelatto, flødeis, sorbet, yoghurt is og is til mælkeallergikere.

http://iselsker.dk/isopskrifter.html
http://www.pasto.dk/ismaskiner?gclid=CPOHyKqMgasCFQMj3godJTy9yg

Hjemmeside som ser ud til at gøre alle isbøger ganske overflødige.

Nogle af ismaskinerne er billigere hos den ene, og omvendt. Så det kan betale sig at sammenligne inden køb.

God fornøjelse.

Skønne Smootie Opskrifter

Sikke en dejlig dag på alle måder og det skal fejres med nogle opskrifter! Solen skinner og vi har just fået svar fra pladsanvisningen i Roskilde: vi har fået plads i verdens bedste vuggestue til lillesøster, så nu kan vores to piger gå i samme vuggestue (de er pseudotvillinger) - en stor tak til Jane fra Roskilde Pladsanvisning og til personalet i Filurens vuggestue i Roskilde. Jeg bobler lige nu af lykke som var jeg en kæmpe champagne flaske!!!

Her kommer så opskrifter på lækre smooties til sommervarmen:

Klassikeren med bær:
1 moden banan
1-2 dl bær (hindbær/ jordbær/ blåbær)
2 dl appelin juice
Vanille ekstrakt eller vanillesukker

Bland alle ingredienserne og smag evt til med lidt vanille ekstrakt/ vanille sukker.

Banan- Mango Smootie
1 moden mango
1 banan
3 dl yoghurt
1 spsk akacie honning
citronsaft til at smage til med.
Tilsæt evt et par stykker jordbær

Skræl mangoen og skær den i små stykker inden den kommes i blenderen med de øvrige ingredienser. Blend til det har en ensartet konsistens.

Banan- Latte Smootie ... til den rendyrkede caffeoholic:)
2 dl afkølet nescafe kaffe (stærk)
1 dl mælk
1 moden banan
smag til med kakaopulver og kanel.

Blend og server.

Hindbær Smootie:
150-200 g hindbær
3 dl A38
6 Isterninger
4 citronmelissestilke
3 spsk sirup

Blend og nyd.

Jordbær Smootie
250 g jordbær
1 - 1½ dl koncentreret hyldeblomst saft
4 tsk citronsaft
lidt isterninger.

Blendes sammen til ensartet konsistens.

Melon og Grøn the Smootie
½ galia melon
½ dl hyldeblomstsaft
2 dl grøn the med citron smag
6 store jordbær
2 ferskner uden skind
6 isterninger.

Denne opskrift fandt vi på i år, den er et stort hit... især når man har fået lidt meget af den fede mad dagene før... for hvem kan ikke liiiiige presse lidt mere grill mad ned i hyggeligt selskab:)

Blog Award

BLOG AWARD






Jeg har modtaget denne blog award fra



Misbah/ cupcakeluv http://cupcakeluvs.blogspot.com/2011/07/blog-award.html#comment-form
Susanne/ mitkageeventyr http://mitkageeventyr.blogspot.com/2011/07/blog-award.html
Tantekage http://www.kagedage.com/2011/07/blogaward.html?showComment=1312322337583#c4351701013390312438



Tusind tusind tak for awarden og de søde ord! Det var en rigtig rigtig rigtig dejlig overraskelse at åbne computeren op til, efter 3 uger i byggerod, støv og ingen stue eller køkken. Endnu engang hjerteligt tak.



I've recieved this Blog Award from Misbah/ Cupcakeluv http://cupcakeluvs.blogspot.com/2011/07/blog-award.html#comment-form -
Susanne/ Mitkageeventyr http://mitkageeventyr.blogspot.com/2011/07/blog-award.html
Tantekage http://www.kagedage.com/2011/07/blogaward.html?showComment=1312322337583#c4351701013390312438




thank you so much for the award and your comment.


Reglerne er/ The rules are:
Man skal linke til den man har modtaget awarden af/ add a link to your blog, to whom you recieved this award from.
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, som har under 100 læsere. / Send the Award to 5 other bloggers who have under 100 readers.
Man skal svare på 5 spørgsmål/ Answer these 5 questions

1. Hvorfor begyndte jeg at blogge: / Why did you start blogging
Jeg har en passion for alt der har med dessert, chokolade og kage at gøre og selvfølgelig KAGEDEKORATION som jeg absolut elsker. Derudover elsker jeg også kaffe, the og kolde drikke som ex smooties. Så blog ideen var for at dele mine erfaringer og mit arbejde med andre - samt at give læsere mulighed for at lave lignende vha opskrifter og tutorials. Derudover for selv af blive inspireret af andres blogs - og der er rigtig mange dejlige og fascinerede blogs at drage glæde og inspiration fra.

2. Hvilke blogs følger du med i:/ What kind of blogs do you follow
Jeg ser på rigtig mange blogs - især dem som har med kagedekoration at gøre, men andre blogs som har ideer til hvad jeg kan lave af kreative projekter med mine børn - elsker jeg også at kigge på. Bloglisten bliver kun længere og længere:)

3. Favorit farver/ Your favorite colour:
Som mor til 2 dejlige prinsesser, er jeg generelt interesseret i alt i tøsefarver og alt der har glimmer og glitter!

4. Favorit film/ Favorite film:
Uh, lang liste kunne komme her. Min bror viste en gang vi var alene hjemme (jeg var 5) Aliens... og jeg var skrækslagen for uger - og min bror synes jo det var kamp underholdende:) Efterfølgende er jeg selv blevet fan af disse. Men jeg elsker film generelt som har et gran af virkelig hed i sig og selvfølgelig også autentiske historier. Komedier - et stort hit. Og tegnefilm kan man ikke andet end holde af:) - lige pt er det "frøen" (Victorias navn for "prinsessen og frøen") men den helt store kærlighed har min store pige dog viet til "maximus" (hesten i "To på flugt") ... kan hilse og sige at der er bare INGEN bedre end Maximus... "han er sød, han gør ik' noet" som min datter ville have sagt det:).. men ok, hun mener så heller ikke at løver og tigre er farlige, men koen - den er sørme farlig "spiser mig"... muuuuuhhhh....

5. Hvilke lande vil du besøge/ Countries you would like to visit:
... hvor er der varmt? Ej, vil gerne besøge USA (New Orleans, New York), Spanien, Ægypten, Kina, Japan, Thailand, Holland, England og Scotland... og maaaange mange flere:) At rejse er jo trods alt at leve:)

Jeg giver Blog Award til disse inspirerende og kreative blogs, jeg har fået denne blog award 3 gange, hvilket jeg tolker til at kunne vælge 15 dejlige skønne, inspirerende blogs rund om i blogland: I give this Blog Award for Inspiring and Creative Blog to:



http://www.muydulcevinuesa.com/2011/08/bautizo-de-sara-candy-cream-bakery-y.html
Jeg må indømme at jeg ikke forstår hvad hun skriver, men hold da op - smukke smukke småkager, jeg er helt forelsket i disse designs. Inspirerende.
I don't understand the words on this blog, but WOW - beautiful beautiful cookies - I'm in love with these cookie creations!




Cupcakeluv/ Misbah http://cupcakeluvs.blogspot.com/2011/06/mango-delight-cake-pops.html
Dejligt og hjertevarmt menneske, som laver fantastisk parkistansk mad og skønne kager. Jeg kan varmt anbefale hendes opskrift på mango delight cake pops som der også er link til ovenfor.

NoOrdinaryCake/ Edith http://noordinarycake.blogspot.com/
Spændende og ofte opdateret blog om kager, kagedekoration og hvad der rører sig i kage verdenen rundt omkring.




Sandras Cakes / http://sandrascakes.blogspot.com/
Inspirerende og meget smukke kager. Inspiring and very beautiful cakes.




Diana fra http://diana-myrndorff.blogspot.com/2011/05/brude-fotosession.html
Et helt igennem sødt menneske, som virkelig brænder for hendes passion og hobby: fotografering. Det er en ny blog men der sker meget og hun er virkelig dygtig. Jeg har selv fået taget barnedåbs billeder, og vil gerne anbefale denne fotograf videre.



http://giveawaysdk.blogspot.com/
En blogs kun med give aways - sej ide!!! Og så er det vist bare at finde den ting man selv ønsker sig:) ... eller annoncere:)



http://trylleaeblet.blogspot.com/p/giveaways-i-blogland-kom-og-vr-med.html
Rigtig god og inspirerende blog.



Susanne: http://mitkageeventyr.blogspot.com/2011/07/jordbrlagkage.html
Et hav af flotte kager og cupcakes. Jeg sender lige linket til et design til en jordbær kage som jeg er helt fjollet med!



http://kageleg.blogspot.com/search/label/Fe-kage
Kageleg er en rigtig god blog med en masse flotte kager og mange opskrifter. Her link til en rigtig flot fe-kage hvor der er brugt silikone forme som efterfølgende er malet meget flot i hånden.



http://www.kagedage.com/p/tutorials.html Flotte kage kreationer, skønne opskrifter og dejlige tutorials!! Her link til konfekt tutorials - MUMS!!


http://dulzurayamor.blogspot.com/2011/05/nina-comunion.html Jeg forstår igen ikke hvad der bliver skrevet, men sikke en masse flotte og inspirerende kager.


http://susana-alcalordelosfogones.blogspot.com/2010/10/tarta-pocoyo-para-nara.html
Rigtig flotte kager - linket her viser en rigtig sød baby kage, og en rigtig god tutorial til hvordan man smører en kage op inden den overtrækkes med fondant.


http://daisypinkcupcake.blogspot.com/ Sikke en masse smukke cupcakes, ideer og indretninger.


Rigtig god aften til alle her i blogland.


Universal cake pop opskrift.

Her kommer en nem og universel cake pop opskrift:

Ingredienser:
Kage; det kan være alt fra alm chokolade kage, drømmekage bund, kanelkage ovs ovs.
Neutral smøreost
Sukker/ vanillesukker/ smagsessens
Overtrækschokolade
Flamingo plade
Slikkepinde

(se link under Victoria og Carolines cake pops for at se den billligste forhandler af farvet og normal overtrækschokolade, slikkepinde og flamingoplade/ cake dummie)

Fremgangsmåde:
Smulder kagen ned i en stor skål og tilsæt lidt smøreost, pisk med el-pisker med dej-kroge. tilsæt mere smøreost indtil konsistensen er fast som en romkugle. Det er vigtigt at den ikke bliver for våd og slatten. Smag til med sukker/ vanillesukker/ smagsessens.

Herefter er fremgangsmåden som beskrevet under Caroline og Victorias cake pop opskrift.

Velbekomme.

Bage-fri cake pop opskrift.

Her kommer en nem og bage-fri cake pop opskrift:

En rulle Oreos
Lidt neutral smøreost.
Overtræks chokolade
Krymmel/ pynt
Slikke pinde og flamingo plade (se under Caroline og Victorias cake pop opskrift for link til forhandler)

Tilberedning:
Hak oreos i en el-hakker indtil de bliver til helt fine krummer. Tilsæt lidt smøreost indtil det har romkugle konsistens.

Derefter samme fremgangsmåde som angivet under Caroline og Victorias cake pop hvad angår coating og dekoration.

Caroline og Victorias cake pop opskrift.





Her er så familiens pt favorit cake pop opskrift som jeg lavede til Dr. Oetker, jeg ved ikke helt hvad de kommer til at kalde den, men herhjemme bliver den kaldt Caroline og Victorias cake pop opskrift:) Vores yngste er stadig for lille til det at deltage i kage eventyr, meeeeeen... det er storesøster og hendes venner og veninder bestemt ikke:) Ovenfor et billede af Victoria med hendes "kæreste" Oliver:) Billedet blev taget til Carolines barnedåb d. 19 juni 2011.


Her kommer så opskriften:)


Caroline og Victorias choko-appelsin cake pop opskrift:

Springform 22 cm. Bliver til ca 35 kugle cake pop - dejen kan deles og kommes i fryseren.


Ingredienser:

3 æg

250 g sukker

150 g smør

3 tsk vanilllesukker

200 g mel

4 spsk kakao

1 dl mælk

3 spsk Dr. Oetker appelsinskal eller 1 spsk revet økologisk appelsin skal eller lidt orange smag.

1 tsk bagepulver.


Smørcremen:

40 g blødt smør

2 spsk mælk

2 dl flormelis

4 spsk kakao

2 tsk vanillesukker


Til cake pop:

200 g overtræks chokolade - alle mærker fungerer:)

Forskellige krymmel

Slikkepind (kan købes her sammen med billige chokolade knapper i alle farver og cake dummie =flamingo plade til at sætte slikkepinde i: http://www.deleukstetaartenshop.nl/advanced_search_result.php?keywords=lollipop&x=5&y=13 )


Tilberedning:

Tænd ovnen på 160 grader (ikke varmluft indstilling på ovn - brug den indstilling uden "ventilator")

Tag appelsin skal og hak den meget fin en en el-hakker. Pisk æg og sukker sammen. Tilsæt apelsinskal, smør og vanilllesukker. Bland mel, bagepulver, kakao og mælk i blandingen. Kom bagepapir i springformen og hæld dejen i. Bag nederst i ovnen i ca 55 min. Lad den køle af.

Bland imens smørcremen; alle ingredienser blandes sammen.

Tag den afkølede kage og lav til krummer i en stor skål. Kom smørcremen i og tag en el-pisker med dej-kroge og bland, bland evt til sidst med hænderne indtil det er en ensartet konsistens.

Trin kugler af dejen og sæt dem på en tallerken eller bagerist med bagepapir. Smelt chokoladen over vandbag. Hvis der ønskes kage-slikkepinde skal slikkepinden nu dyppes i chokolade og kommes ned i cake pop kuglen. Sæt cake pops på køl i ca 20 min. Tag den afkølede cake pop og overtræk med chokoladen. Få overskuds chokoladen af ved at holde cake popen i 45 grader og snurre langsomt rundt med den ene hånd, mens den anden hånd slår forsigtigt men hurtigt på cake pop slikkepinden. Kom krymmel/ pynt på, og sæt slikke pinden ned i flamingoplade/ glas fyldt med sukker, og lad chokoladen størkne.

Serveringsforslag: Cake pop gør sig rigtig godt med lidt is til.


God cake pop lyst og velbekomme.


Mvh Lise